Annonce
Landslæge: Derfor skal skoler ikke lukkes
Landslæge Henrik L. Hansen oplyste, at der ikke foregår en egentlig smittespredning, selv om det første tilfælde er konstateret i Nuuk.
Der er ikke grund til at lukke skoler og daginstitutioner, selv om smitten er konstateret hos en person i Nuuk.
Annonce
Landslægen pointerer, at det gælder en person, som har været i hjemmekarantæne.
- Dermed har vi ikke en egentlig smittespredning i landet. Det er vigtigt at forstå. Hvis vi kommer i den situation, hvor vi ser smitten sprede sig i landet, så står vi i en helt anden situation, understregede Henrik L. Hansen.
Han opfordrer borgerne til at sende sine børn i skole, så de ikke derhjemme samles i små grupper og smitter hinanden. Hvis det bliver tilfældet, er vi langt værre stillet, fastslår landslægen.