Landskasse med gedigent underskud - men mindre end ventet

Underskuddet landede på 150 millioner kroner mod et budgetteret underskud inklusiv tillægsbevillinger på 225 millioner kroner.

Múte B. Egede fremlagde Landskassens resultat tirsdag i Inatsisartut.

Landskassen måtte indkassere en lussing i form af et såkaldt DA-underskud på 150 millioner kroner i 2021.

Det oplyste formanden for Naalakkersuisut tirsdag i Inatsisartut:

- 2021 blev ligesom året før præget af indsatsen mod Corona-pandemien. Det betød udgifter til ekstraordinære foranstaltninger til forebyggelse af pandemien og at mange projekter og initiativer blev udsat eller annulleret. Dette påvirkede naturligvis også Landskassens Regnskab, sagde Múte B. Egede (IA) fra talerstolen.

Der gemmer sig dog en positiv nyhed bag udmeldingen om underskuddet, fordi det faktisk er 75 millioner kroner bedre end budgetteret.

For andet år i træk udviser Landskassen et DA-underskud.

Som det fremgår af ovenstående tabel, er indtægterne faldet:

- De samlede indtægter er faldet med 262 mio. kr. i forhold til 2020, hvilket primært skyldes færre indtægter fra partnerskabsaftalen med EU samt mindre indtægter fra skatter og afgifter, står der i regnskabet.

- Omkring 58 pct. af Selvstyrets indtægter i 2021 eller 4.168 mio. kr. stammer fra overførsel fra offentlige myndigheder i form af bloktilskud fra staten, indtægter fra EU og andre aftalte indtægter, står der videre.

Indtægter 49 millioner kroner højere

At resultatet for 2021 er bedre end ventet skyldes blandt andet, at Landskassens indtægter blev 49 millioner kroner højere end budgetteret:

- Afvigelsen skyldes primært, at såvel landskatten, den særlige landsskat, selskabsskatten samt de indirekte skatter var højere end forventet, forklarede formanden og sagde videre:

- Modsat udviste forbruget på lovbundne- og tilskudsbevillinger et mindreforbrug i forhold til finansloven og efterfølgende tillægsbevillinger.

Førstebehandlingen af regnskabet forløb uden debat, men oppositionspartierne benyttede dog lejligheden til at komme med et par politiske erklæringer om økonomien, som regnskabet er udtryk for.

- Kan ikke forvente at Danmark fortsat vil betale

Det gjaldt blandt andet Nivi Olsen (D), der påpegede, at der er behov for betydelige forbedringer af økonomien frem mod selvstændighed. Hun lavede det regnestykke, at der er brug for at overskud på omkring fem milliarder kroner. Det er bloktilskuddet samt de områder, som den danske stat fortsat driver:

- Vi kan ikke forvente, at Danmark vil fortsætte med at betale, når vi bliver selvstændige. Vi har derfor brug for en forbedring på omkring fem milliarder kroner om året for at bevare den nuværende velfærd.

- Der er behov for, at vi begynder at skabe store overskud. Det er ikke nok med balance, lød det fra politikeren.

Lufthavnsbyggerier og forfatningskommission

Hos Naleraq benyttede Jens Napãtôk’ lejligheden til at minde om partiets skepsis mod byggerierne af de nye lufthavne.

- Er vi sikker på, at de mange penge kommer hjem igen, lød det fra Napãtôk’.

Atassut-formand Aqqalu Jerimiassen markede sin kritik af forbruget af penge på Forfatningskommissionen, som der i foråret har været problemer med, efter at formand Kuupik V. Kleist smækkede med døren efter lidt over tre måneder på posten.

Naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), var på talerstolen efter bemærkningerne:

- Jeg noterer mig, at alle partier er optaget af, at pengene er brugt korrekt. Og så er der en mere politisk ting i forhold til, bruger vi pengene på de rigtige ting, lød det fra Nathanielsen, inden landskasseregnskabet blev sendt videre til behandling i Inatsisartuts Revisionsudvalg.

Powered by Labrador CMS