Landsholdet tager hul på Presidents Cup

Torsdag spiller landsholdet første kamp i Presidents Cup mod Island.

Torsdag skal de grønlandske håndboldkvinder i aktion igen ved Presidents Cup i Frederikshavn. (Arkivfoto)

Efter at have spillet de indledende kampe ved VM i Stavanger, skal de grønlandske håndboldkvinder i de kommende dage spille i Frederikshavn i Danmark ved den såkaldte Presidents Cup.

Turneringen er for de hold, der ikke gik videre fra de indledende kampe ved VM, og der spilles om placeringerne fra 25. til 32. pladsen.

Torsdag kl. 15.00 møder Grønland Island i den første kamp ved cuppen.

Lørdag skal Grønland møde Kina, og mandag gælder Paraguay.

Ifølge håndboldforbundet TAAK vil efterfølgende placeringskampe være afhængige af resultaterne i nævnte kampe.

Powered by Labrador CMS