servicekontrakter

Landsdækkende protest mod de nye servicekontrakter

Protestgruppe indkalder til demonstrationer den 7. november

I september deltog 500 borgere i en protestdemonstration i Qaqortoq mod de nye servicekontrakter
Offentliggjort

Efterspillet om de omstridte servicekontrakter på trafikområdet er stadig i gang.

En protestgruppe i Sydgrønland indkalder nu til landsdækkende demonstrationer den 7. november for at få bedre løsninger på trafikområdet.

Se billeder: Historisk stor demonstration i Qaqortoq

De nye aftaler, der er indgået mellem Naalakkersuisut og de to selskaber Disko Line og Air Greenland og som skal sikre transport af passagerer, fragt og post i udkantsområderne fra nytår, er omstridte af flere årsager.

Læs: Underskriftindsamling og demonstration mod de nye serviceaftaler

Dels fokuserer de nye aftaler i højere grad end i dag på bådtrafik og helikoptertrafik som supplement, hvor helikopterruterne dominerer i de nuværende partplaner. Dels er passagererne ikke længere garanteret betalt kost og logi i tilfælde af, at de strander som følge af forsinkelser eller dårligt vejr.

Læs: Brugseni bekymret for servicekontrakter

Holdbar løsning
Protestgruppen forlanger, at politikerne får løst problemerne med servicekontrakterne, ellers må der udskrives valg.

- Vi har givet Naalakkersuisut mulighed for at komme med en ordentlig og forsvarlig løsning, vi har ventet i mange dage i tiltro til, at de langt om længe vil komme med nyheder, der kan berolige os! Men nu er vores tålmodighed brugt op! Vi kræver servicekontrakter, der ikke forværrer vores muligheder og som ikke koster ekstra for os brugere og befolkningen, understreger protestgruppen i en pressemeddelelse.

Læs: Finansudvalget undsiger Naalakkersuisut om servicekontrakterne

Gruppen har Monica Dorph og Stine Egede som talspersoner.

Powered by Labrador CMS