afstemning

Landets favoritnavn er fundet

Læserne deltog ivrigt i debatten om Grønlands fremtidige navn og hundredevis deltog i afstemningen.

Hvad skal vi kalde denne del af verdenkortet? Læserne gav forfatningskommissionen et godt råd.

Nunarput, Nunavik, Sermilik.

Der kom mange forslag på banen, da Sermitsiaq.AG i går kickstartede debatten om landets fremtidige navn. Men dommen fra læserne var klar:

Hold fast i Kalaallit Nunaat.

I en afstemning her på nettet valgte over halvdelen af de mere end 700 læsere, der deltog tirsdag, at sætte hak ved det velkendte navn Kalaallit Nunaat fremfor Inuit Nunaat. Sidstnævnte blev blandt andet foreslået som alternativ til Kalaallit Nunaat af Siumuts Nikolaj Jerimiassen i en forespørgselsdebat under forårssamlingen.

Hvad skal Mor Grønland hedde?

Spørgsmålet om landets officielle navn rejses i den redegørelse om ”nedsættelse af en grønlandsk forfatningskommission”, som Inatsisartut for nylig har behandlet.

- Landets navn vil være et forhold, der fastlægges og forankres i forfatningen, fremgår det af redegørelsen.

Powered by Labrador CMS