Gå til hovedindhold

Siumut advarer: Risiko for økonomisk kollaps

Erik Jensen (S) kritiserer Naalakkersuisut for at prioritere alt andet end at sikre landets økonomi efter coronakrisens regninger. Han opfordrer til, at Naalakkersuisut tager sig sammen og hurtigst muligt sørger for at komme landets virksomheder til undsætning.

Siumut er især optaget af de økonomiske forhold for det kystnære fiskeri, som ifølge Erik Jensen er på randen af en katastrofe, skriver avisen Sermitsiaq.

– I forvejen er landet i risiko for økonomisk kollaps, men vi er på vej mod en katastrofe for især det kystnære fiskeri, for hvem alt har slået fejl. Stenbidersæsonen slog fejl, kilopriserne for stenbiderrognen er raslet ned, og fabrikkerne havde meget begrænsede muligheder for at tage imod rognen i dette års sæson for stenbiderfiskeri. Der er torsk, men også kilopriserne for torsken er raslet ned. Der er mange fiskere indenfor det kystnære fiskeri, som ikke har tjent noget som helst, mens deres faste udgifter fortsætter. I en normal situation ville de samme fiskere sagtens kunne dække deres udgifter, men vi ved alle, og ikke mindst Naalakkersuisut ved, at situationen langt fra er normal. Det kræver derfor ekstraordinære tiltag for at komme fiskerne til undsætning, påpeger Erik Jensen (S) overfor Sermitsiaq.

Erik Jensen har på vegne af Siumut for mere end en måned siden, under behandlingen af tillægsbevillingslov for 2020 krævet overfor Naalakkersuisut, at man hurtigst muligt etablerer en redningspakke - især for det kystnære fiskeri.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER