Laksepris til Karl Kristian Kruse og Jørgen Dalager

Karl Kristian Kruse, Niaqornat i Uummannaq får 2.500 dollars og Jørgen Dalager får 1.500 dollars fra NASCO.

Karl Kristian Kruse, Niaqornat, modtager lakseprisen af borgmester Jens Lars Fleischer
Jørgen Dalager med vinderprisen på 1.500 dollars
Karl Kristian Kruse, Niaqornat, modtager lakseprisen af borgmester Jens Lars Fleischer Jørgen Dalager med vinderprisen på 1.500 dollars Karl Kristian Kruse, Niaqornat, modtager lakseprisen af borgmester Jens Lars Fleischer Jørgen Dalager med vinderprisen på 1.500 dollars Karl Kristian Kruse, Niaqornat, modtager lakseprisen af borgmester Jens Lars Fleischer Jørgen Dalager med vinderprisen på 1.500 dollars

I 2007 har to grønlandske fiskere vundet priser for at have sendt laksemærker til Grønlands Naturinstitut.

Fisker Karl Kristian Kruse fra Niaqornat i Uummannaq kommune har vundet NASCO´s hovedpris i 2007 på 2.500 dollars, der i dag blev overrakt af Uummannaqs borgmester Jens Lars Fleischer. Laksemærket stammede fra en laks, der blev mærket i Penobscot Floden, Maine, USA i 2006.

Den anden prisvinder er Jørgen Dalager fra Qasigiannguit, der onsdag modtog en check på 1.500 $ fra NASCO, der blev overrakt af Qasigiannguits borgmester Jess Svane. Laksen som Jørgen Dalager har fanget, blev mærket i Miramichi floden, New Brunswick, Canada i august 2005.

NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organistation) er en organisation, der ønsker at bevare vildlaksen i Nordatlanten. NASCO driver et laksemærke-projekt for at tilskynde og forbedre tiltageleveringen af laksemærker. Laksene mærkes for at få bedre kendskab til udnyttelsen af laksen og dens vandring.

I forbindelse med laksemærkeprojektet uddeles der hvert år en pris på 1.500 dollars i hver af NASCOs regionale kommissioner i henholdsvis Nordamerika, Nordøstatlanten og Vestgrønland.

Jørgen Dalager vandt prisen, der blev uddelt af den det vestgrønlandske kommission.

Den vestgrønlandske kommission består af Canada, USA, EU og Danmark på vegne af Grønland.

Der uddeles tillige én stor pris for alle tre kommissioner på 2.500 dollars.

Det er denne pris Karl Kristian Kruse har vundet.

Vinderne blev bekendtgjort på NASCOs årsmøde, der i år blev afholdt i Bar Harbor, Maine i USA. NASCO modtog i år i alt 1.200 laksemærker fra medlemslandene.

I Grønland skal laksemærker sendes til Grønlands Naturinstitut.

Powered by Labrador CMS