Se fotogalleri

Laila om Vinter OL: Den oplevelse vil jeg aldrig glemme

Freestyle halfpipe skiløberen Laila Friis-Salling fortæller om sine bedste oplevelser ved vinter-OL, der foregik i Sydkorea, og at hun vil drosse ned på sine konkurrence-deltagelser, når sæsonen er færdig

- Åbningsceremonien og den første gennemløb var de mest uforglemmelige oplevelser ved min deltagelse ved OL.

Det fortæller 32-årige Laila Friis-Salling, der deltog ved vinter-OL i Sydkorea, til Sermitsiaq.AG.

- Hele verden så med ved åbningsceremonien, og mine forældre var på stadionet, og jeg kunne se mig selv på storskærmet. Det var en hel vild oplevelse, som jeg aldrig kommer til at glemme, fortæller hun.

Ærger sig ikke over sit styrt

Ved kvalifikationen til finale-runden i freestyle halfpipe blev hun nummer 23 ud af 24 deltagere. Dermed missede hun finale-runden, da de 12 bedstplacerede ved konkurrence gik videre til finalen.

- Jeg var meget nervøs før mit start i første gennemløb. Jeg ville gennemføre banen i det første gennemløb uden at styrte, så jeg var meget rolig. Jeg kunne også se det grønlandske flag, så det var virkeligt fedt. I det andet gennemløb satsede jeg, men styrtede desværre. Mit første tanke var 'øv', da jeg styrtede. Jeg ærger slet ikke over, at jeg styrtede, for styrt kan jo ske, og jeg vil slet ikke bruge min tid på at ærger mig over det, fremhæver hun.

- Men det er nu meget godt, at jeg ikke sluttede som sidst i mit løb, og nu kan jeg tænke tilbage og sige, hvor stort det er at deltage ved vinter-OL. Jeg kunne måske have gjort det bedre, men sket er sket. Og det ville have været en sensation, hvis jeg havde gået videre til finale-runden, men jeg ved, at andre deltagere er meget bedre end mig, siger hun.

Læs: Laila Friis-Salling ikke videre til finalen

World Cup-konkurrence i Frankrig

- Hvad kommer der til at ske i fremtiden?

- I marts deltager jeg i sæsonens sidste World Cup-konkurrence, som sker i Frankrig. Jeg overvejer at indstille karrieren efter sæsonen, men jeg vil ikke helt slippe sporten endnu. Men jeg har ikke endeligt besluttet mig, om jeg stopper helt eller om jeg også lige tager en sæson mere, hvor jeg deltager i færre konkurrencer. Lige nu vil jeg hellere deltage i konkurrencer, og nedtrappe mine deltagelser, svarer hun.

Laila Friis-Salling har heller ikke besluttet sig endnu hvad hun vil lave, når hun stiller skistøvlerne på hylden.

- Jeg overvejer stadig mine muligheder, lyder det fra Laila Friis-Salling.

Se billeder ved at trykke på 'næste' -→ under billedet

Powered by Labrador CMS