vinter-OL

Laila Friis-Salling til vinter-OL

Der vil være to grønlandske atleter ved vinter-OL i Sydkorea. Freestyle halfpipe ski-løberen Laila Friis-Salling oplyser, at hun er blevet udtaget til OL

33-årige Laila Friis-Salling er klar til vinter-OL

- Jeg skal med til OL!

Det oplyser den 32-årige freestyle halfpipe skiløber, Laila Friis-Salling fra Nuuk, til Sermitsiaq.AG. Dermed skal hun deltage ved vinter-OL i den sydkoreanske by, Pyeongchang. Vinter-OL starter den 9. februar.

Laila Friis Salling bliver den anden grønlandske deltager ved begivenheden. Langrendsløberen Martin Møller deltager også ved vinter-OL.

Laila Friis-Salling har deltaget i flere World Cup-konkurrencer i de seneste måneder, og har dermed klaret skærene. Ved freestyle halfpipe ski-konkurrencen vil der være 24 deltagere.

Generalsekretær i Grønlands Idræts-Forbund Carsten Olsen oplyser til Sermitsiaq.AG, at de har fået mail fra Danmarks Idræts-Forbund, om at Danmark har fået tildelt ekstra plads ved vinter-OL.

- Intet er officielt endnu med hensyn til Laila Friis-Salling, men Danmarks Forbund vil tage imod den ekstra plads der gør, at hun kommer med til OL. Derfor venter vi med spænding på en udmelding, og krydser fingrene for, at Laila Friis-Salling er med til OL, siger han til Sermitsiaq.AG.

- Hvordan betyder det for idrætten for Grønland, at to atleter deltager ved vinter-OL?

- Det er da meget fedt. Og deltagerne vil både være en mand og en kvinde, så det er skide godt, lyder det fra Carsten Olsen.

Powered by Labrador CMS