Gå til hovedindhold

Lærerne har stemt ja til overenskomst

IMAK og Selvstyret underskrev en overenskomstaftale den 19. maj og nu har medlemmerne i IMAK stemt ja til aftalen. Deres grundløn er steget med i alt 5,5 procent.

Lærernes fagforening startede med at forhandle overenskomst i starten af maj og underskrev overenskomstaftalen den 19. maj med Selvstyret. Siden har et stort flertal af IMAK’s medlemmer har stemt ja til aftalen frem til d. 14. juni hvor urafstemningen sluttede.

Aftalen indebærer blandt andet en stigning i grundløn på i alt 5,5 procent over en fireårige periode.

- Vi er glade for at meddele, at urafstemningen vedrørende overenskomsten for 2021 nu er afsluttet. Vi lyttede til vores medlemmers ønske om en reel lønfremgang. Det har de belønnet med et stort ja. Nu afventer vi Selvstyrets urafstemning siger Birthe Therkildsen, formand for IMAK.

Udover stigning af grundlønnen, så stiger skoletillæg og øvrige tillæg med 5,4 procent. Mens alle kvalifikationstillæg stiger med 100 procent, det vil sige de ender på det dobbelte. Den nye overenskomst som skal gælde til 2025 indeholder også noget nyt. Man har nemlig oprettet et nyt kvalifikationstillæg for flere kandidatuddannelser.

Stress som fokus

Under forhandlingerne havde parterne en dag til at snakke om stress hos lærerne. IMAK’s undersøgelse blandt lærerne om stress viser nemlig, at hver fjerde lærer bliver ramt af stress.

- Under mødet med repræsentantskabet, så har de ønsket, at stress bliver taget op under forhandlingerne. Alt for mange lærere bliver ramt af stress og vores medlemmer har flere gange sagt, at stress på skolerne er alt for højt. Selvom kommunerne har stresspolitik, så er der ikke vejledning for, hvordan man kan bruge den. Vi har nu lavet en aftale om at øge vejledning for, hvordan man kan benytte stresspolitik i samarbejde med Selvstyret, siger Birthe Therkildsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER