Gå til hovedindhold

Lærerflugt: Halvdelen af lærerstaben skiftet ud på to skoleår

26 ansatte ud af en normering på 48 lærere på Nuuk-skolen Atuarfik Hans Lynge har valgt at opsige deres stilling i løbet af to skoleår. Skoleledelsen ønsker ikke at kommentere situationen.

I løbet af de to foregående skoleår har Atuarfik Hans Lynge vinket farvel til i alt 26 folkeskolelærere, der har valgt at opsige deres stilling.

Det viser en aktindsigt, som Sermitsiaq.AG har modtaget fra Kommuneqarfik Sermersooqs forvaltning for børn og skole.

I løbet af skoleåret 2021/2022 har 10 lærere sagt op, mens 16 lærere har valgt samme vej i skoleåret 2022/2023.

Den nyeste lærerbehovsanalyse for skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, behandlet af udvalg for børn og skole viser, at Atuarfik Hans Lynge har en normering på 48 lærere. 

Sermitsiaq.AG har forholdt tallene overfor skolens ledelse. Skoleinspektøren i Atuarfik Hans Lynge ønsker ikke at kommentere situationen, men henviser til fagchefen for skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq.

Langt højere end andre skoler

Den store udskiftinng af lærere betyder, at elever står tilbage med enten en ny lærer eller vikar, som de skal forholde sig til.

Fagchef på skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq Riikki Grønvold oplyser, at tallene af opsigelser kan indeholde omrokeringer fra en skole til en anden i samme kommune.

Samtlige kommunale skoler i Nuuk har en normering på mellem 47 og 59 skolelærere. Antallet af opsigelser på Atuarfik Hans Lynge ligger langt højere end ved de resterende fire byskoler i Nuuk.

Antal opsigelser på skolerne:

  • Atuarfik Hans Lynge: 26 fra 2021-2023
  • Nuussuup Atuarfia: 6 fra 2021-2023
  • Kangillinnguit Atuarfiat: 8 fra 2021-2023
  • USK: 13 fra 2021-2023
  • ASK: 11 fra 2021-2023
Nunarnga Kangia: En fejring af Østgrønland i børnehøjde
I hjertet af Tasiilaq har et unikt samarbejde mellem Tasiilami Alivarpi, den lokale folkeskole, og Ammassalik Museum resulteret i en inspirerende kunstudstilling.  Udstillingen viser en serie...
Ansatte i Sermersooq står stærkere i krisehjælp efter succesfuldt kursusforløb
I starten af november måned afsluttede en gruppe ansatte ved Kommuneqarfik Sermersooq et intensivt todages kursus i krisehjælp. Målet var at styrke de kommunale medarbejderes kompetencer inden for...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER