Lærere skal rustes til digitale undervisninger

Kodning og digitalisering skal være en større del af det grønlandske uddannelsessystem. Derfor har Tele-Post og Ilisimatusarfik indgår samarbejdsaftale, så fremtidens lærere skal kunne undervise i nye digitale kompetencer.

Arkivfoto
Offentliggjort

Undervisningsforløbet 'coding class', som bringer kodning og digitalisering til de unge børn i folkeskolen, er kommet til Grønland, og det skal nu være en større del af det grønlandske uddannelsessystem.

Mandag skrev Tele-Post under på en samarbejdsaftale med Ilisimatusarfik, der vil bringe et forsøgsmodul på læreruddannelsen med udgangspunkt i Coding Class, fremgår det i en pressemeddelelse fra det selvstyreejede teleselskab.

Bæredygtig udvikling

- Samarbejdet med Tele-Post er meget vigtigt for os - både fordi det er med til at skabe bro mellem Ilisimatusarfik og det grønlandske erhvervsliv, men også fordi det ruster fremtidens lærere til at kunne undervise i nye digitale kompetencer, siger Institutleder i Ilisimatusarfik, Britta Lohmann i meddelelsen.

Undervisningsprojektet med Ilisimatusarfik, Institut for Læring, vil være med til at sætte fokus på en bæredygtig udvikling der blandt andet fokusere på kvalitetsuddannelse.

Lærerstuderende fra Institut for Læring, kan nu gennem deres uddannelsesforløb, tilvælge sig forsøgsmodulet 'teknologiforståelse'. Forløbet vil begynde dette forår, og skal foregå frem til foråret 2022, oplyses det.

Powered by Labrador CMS