Lærere efterlyser sprogpolitik

Noget tyder på, at sprogundervisningen både i grønlandsk og dansk i folkeskolen kan gøres bedre. Det må andre tage sig af. Men når eleverne når til gymnasiet, skal de møde en klart formuleret og aktivt praktiseret sprogpolitik.

Det gælder i selve undervisningen, men i endnu større udstrækning i alt det, som foregår uden for undervisningen; fællesmøder, kulturelle begivenheder, højtideligheder, morgensamlinger etc. En konkret måde at gribe det an på i den aktuelle situation kunne være at beslutte, at alt skal foregå på begge sprog. At alle opslag, meddelelser, indslag etc. bør oversættes eller i det mindste refereres på det andet sprog.

Det skriver seks GU-lærere til Gymnasieskolens NetNyheder.

- Som det er nu, lyder det enten på lærerværelset: »Nå, foredraget om selvstyre? Nej, det er nok på grønlandsk, så det er ikke for os.« Eller blandt eleverne: »Nå, nu kværner den danske mølle igen.« Der opstår en os og de andre-holdning, som splitter det sammenhold, som burde være nerven i en god skole, en god arbejdsplads.

- Hvorfor skal det danske foredrag om et givent emne refereres på grønlandsk? Fordi de, som har svært ved dansk, dermed får en håndsrækning, og fordi de danskere, som er ved at lære grønlandsk, får en håndsrækning.

- Hvorfor skal en oplysning på grønlandsk til eleverne oversættes til dansk? Fordi en del elever og mange lærere ikke taler grønlandsk endnu, og fordi alle dele af skolens liv interesserer alle. Også de danske lærere.

De danske gymnasielærere skal lære grønlandsk

- Selvfølgelig ønsker alle, som lever og fungerer i et land, at lære sproget, og hvis de ikke ønsker det, må det kræves af dem alligevel. Sådan er betingelserne for udlændinge i Danmark: Lær dansk, eller du mister alle sociale rettigheder. Og sådan må betingelserne være i Grønland på længere sigt. Vil man arbejde i Grønland, må man lære sproget efter bedste evne. Sproget er den kulturelle nerve i et samfund, og integrationen går derfor via sproget. Det er af største vigtighed, at de lærere, som varetager undervisningen af landets ungdom, viser vilje til integration!

Det er krævende at lære fremmedsprog, og som al læring kræver det tid og vilje. Til gengæld får man gennem sproget adgang til en helt ny kultur, et helt nyt syn på livet.

- På GU-Aasiaat har vi været heldige i år. Med støtte fra ASG, Akademikersammenslutningen Grønland, har vi oprettet et grønlandsk-hold, hvor ca. halvdelen af de danske lærere modtager højtkvalificeret undervisning. Det foregår i fritiden.

- Men – bør denne indsats ikke være en del af vores arbejde og dermed være lønnet, sådan som det er tilfældet for danske folkeskolelærere i Grønland? Kravet må med i overenskomstforhandlingerne, helst allerede nu i foråret, men under alle omstændigheder har vi på den enkelte skole puljepengene, »fedterøvstillæggene«, som i hvert fald ikke bidrager til at øge sammenhængskraften i lærerkollegiet, spørger de seks GU-lærere Frank Jørgensen, Jesper Nielsen, Kasper Busk, Nicolai Heiredal, Sofie Dahl og Tove Overgaard.