Kystskibet har tekniske problemer

På grund af tekniske problemer bliver Sarfaq Ittuk forsinket.

Offentliggjort

Arctic Umiaq Lines kystskib Sarfaq Ittuk er forsinket.

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

- Grundet tekniske problemer ligger Sarfaq Ittuk lige nu i Qaqortoq og afventer en reservedel, som forventes at ankomme til Qaqortoq, i morgen, fredag, oplyser Arctic Umiaq Line.

Nærmere info lørdag

Kystskibet skulle have sejlet fra Qaqortoq onsdag eftermiddag, men det er foreløbig uvis hvornår skibet vil være klar til at sejle igen.

- Nærmere information forventes at blive udsendt lørdag middag, fremgår det.

Passagerer der er direkte berørt af denne driftsforstyrrelse vil blive kontaktet direkte og opfordres alle til at følge Arctic Umiaq Lines Facebook-side, hvor seneste nyt vil være tilgængeligt.

Powered by Labrador CMS