Kvotesystem for jollerne splitter fiskeriorganisationer

Fiskeriorganisationerne SQAPK og KNAPK er uenige om der fortsat bør være olympisk fiskeri efter hellefisk for jollesegmentet, eller om jollerne bør tildeles individuelt omsættelige kvoter

- Man vil sikre, at alle jollefiskere får et bid kagen, når de får tildelt individuelt omsættelige hellefiskekvoter, siger Henrik Sandgreen, der er formand for fisker- og fangerorganisationen KNAPK.

Den nye Fiskerilov vil afgøre, om der fortsat skal være olympisk fiskeri efter hellefisk for jollesegmentet, eller om jollerne skal tildeles individuelt omsættelige kvoter. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Fiskerikommissionen har for nylig offentliggjort adskillige baggrundsnotater indenfor fiskeriet, som den vil lægge til grund for kommissionens anbefalinger til en ny Fiskerilov. I baggrundsnotatet blev der blandt andet gjort rede for forholdene for det kystnære fiskeri efter hellefisk for jollesegmentet i område 47, der omfatter området fra Aasiaat i syd til Upernavik-området i nord. Sydgrænsen går mellem Aasiaat og Kangaatsiaq. Og nordgrænsen er nord for Kullorsuaq.

Den samlede hellefiskekvote for jollesegmentet og fartøjer over seks meter er 25.148 tons i år mod 28.937 tons sidste år.

De seneste mange år har hellefiskekvoten for det kystnære fiskeri været meget højere i forhold til den biologiske rådgivning. I de senere år er antallet af licenser til fiskeri efter hellefisk for både joller og fartøjer over seks meter steget markant.

Læs hele historien i denne uges udgave af avisen Sermitsiaq

Powered by Labrador CMS