Gå til hovedindhold

Kvindesagsforkæmper: Bekymrende svar fra partiformænd

Det er ikke svært at trække grænsen, mener Inge Olsvig Brandt

En af veteranerne i kvindekampen er ikke ligefrem imponeret af de svar, som partiformændene er kommet med på spørgsmålet om, hvordan de vil håndtere sexchikane.

Inge Olsvig Brandt, der selv er medlem af kommunalbestyrelsen i Sermersooq for IA, efterlyser, at politikerne går foran med et godt eksempel. Hun er sekretariatsleder i Ligestillingsrådet og aktiv i 8. marts-gruppen.

LÆS OGSÅ: Partierne om sexchikane: Det er svært at finde grænsen

- At partiformændene kommer med så usikre svar på, hvorvidt det er svært at sætte grænsen, er himmelråbende bekymrende. Det viser bare, at de i virkeligheden ikke har taget ordentlig stilling til problemet, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Udbredt fænomen

En højtstående embedsmand har tidligere fortalt til Sermitsiaq.AG, at han igennem en længere årrække har observeret sexchikane blandt en hel del af de folkevalgte.

Også den tidligere IA-politiker Naaja Nathanielsen siger, at denne adfærd er ganske udbredt.

- Det har heldigvis ikke været hverdagskost for mig, men jeg oplever det som en del af den politiske kultur her i landet, siger hun til Sermitsiaq.AG.

- Det ville være helt forfejlet at reducere spørgsmålet om sexchikane til at være et Siumut-problem. Det findes også i andre partier. Min erfaring er, at det spiller en stor rolle, hvordan kønsfordelingen er, for når der er flere kvinder i rummet, så falder risikoen for sexchikane. Ligeledes kan aldersfordelingen blandt mændene spille ind.

Går lang tilbage

Anne Sofie Hardenberg, der i dag er pensionist, fortæller, at den krænkende kultur i det politiske liv går lang tid tilbage. I 1995 opstillede hun for Siumut, og her oplevede hun flere gange grænseoverskridende adfærd og mænd, der insisterede på at ville i seng med hende, selvom hun var gift.

- Da jeg afviste en af dem, spurgte han 'Er du syg Anso?' Så normalt var det åbenbart, at mændene forventede, at man siger ja. Det glæder mig, at vi nu oplever unge kvnder, der tager et opgør med denne kultur, som ikke kun trives i det politiske liv, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Politikere bør gå foran

Inge Olsvig Brandt mener også, at problemet med sexchikane findes både på arbejdspladser og bredt i det politiske liv.

- Personligt har jeg ikke oplevet det i mit politiske virke. Men det, at jeg ikke har været udsat for det, udelukker jo ikke, at andre kvinder kan have været udsat for sexchikane.  Så jeg mener bestemt, at vi også internt i IA må diskutere, hvordan vi forebygger sexchikane.

Det er ganske enkelt; hold nallerne væk og styr dig.

- Vi politikere er om nogen dem, der har taletid. Ikke mindst de ledende politikere skal være de første til at vise vejen ud af sexchikane-problematikken, siger hun samtidigt med, at hun efterlyser, at de faktisk tager dette ansvar på sig.

LÆS OGSÅ: Kielsen: Krænkelser hverken kan eller skal tolereres

- Det er nemlig ikke et problem, der skal løses af den enkelte. Det skal løses bredt i samfundet.

Og til de partiledere, der mener, det er er svært at definere grænsen, tilbyder hun følgende hjælpe til en definition:

 - Det er ganske enkelt; hold nallerne væk og styr dig.

- Hvis det er så svært at finde en grænse, så bør partierne hurtigst muligt tage kvindernes kamp til sig, siger Inge Olsvig Brandt her tre dage før Kvindernes Internationale Kampdag.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER