Gå til hovedindhold

Kvinde fundet død ved Aalborg - er muligvis grønlandsk

En kvinde, som politiet formoder er grønlandsk, er fundet død ved Aalborg. Politiet søger hjælp fra offentligheden for at få kvinden identificeret.

Onsdag formiddag dansk tid fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en kvinde var fundet død på affaldsselskabets Reno-Nords område i Aalborg Øst.

Derfor er politiet aktuelt til stede på adressen og ligeledes på en adresse i Nørresundby, skriver politiet i en pressemeddelelse.

- Vi har iværksat en efterforskning af dødsfaldet med henblik på at klarlægge dødsårsagen, fortæller politikommissær og efterforskningsleder Carsten Straszek, Nordjyllands Politi.

Politikommissæren oplyser, at der er tale om en formentlig grønlandsk kvinde på mellem 40 og 65 år, og at det ikke umiddelbart var muligt for politiet med sikkerhed at konstatere, om det drejer sig om et naturligt dødsfald.

Vurdering ud fra signalement

– Det er derfor, vi undersøger omstændighederne omkring fundet af kvinden nærmere, siger Carsten Straszek i pressemeddelelsen

Carsten Straszek uddyber overfor Sermitsiaq.AG, at politiet vurderer, at der er tale om en grønlandsk kvinde ud fra hendes signalement. Politiet har altså for nuværende ikke andre spor, der siger noget om, hvorvidt kvinden er grønlandsk. 

Politikommissæren håber, at politiet snart får henvendelser fra offentligheden, så kvinden kan blive identificeret, og de pårørende kan blive underrettet.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER