Kuupiks valganalyse: De nødvendige spørgsmål – og svar!

Som ventet kom der flere overraskelser til i den forløbne uge, efterhånden som partierne een efter een offentliggør deres kandidatlister, før sidste frist for anmeldelse af kandidater. Der var i forvejen gisnet om, at Aleqa Hammond ville stille op for Nunatta Qitornai, nu ved vi det. Det bliver selvfølgelig spændende at se, hvordan valget ender og ikke mindst, hvordan stemmerne kommer til at fordele sig mellem Vittus og Aleqa.

At Steen Lynge nu stiller op for Demokraterne, var også på en måde et ventet træk. Sangeren Pavia Geisler stiller op for Nunatta Qitornai. Værtshusholderen Nicolai ’Burkaøl’ Nissen stiller atter op for Siumut.

Men uanset hvordan vi vender og drejer det, og uanset hvem kandidaterne er, så er der en række fundamentale spørgsmål om vores fælles fremtid, de håbefulde kandidater bør kunne sætte ord på.

Selvbærende økonomi

Helt grundlæggende skal alle kandidater og partier forholde sig til, hvordan fremtidens Grønland kan blive økonomisk selvbærende. Der skal i høj grad være langt stærkere fokus på sociale forhold, de meget ulige levevilkår, de dårligt fungerende familier og det mangeartede misbrug. Hvordan kan vi overflytte de mange mennesker på offentlig forsørgelse, til produktive erhverv og til et aktivt medborgerskab?

• Der er ingen køreplan for, hvordan Selvstyreordningens bemyndigelse til at overtage sagsområder fra Staten, kan og skal implementeres. Økonomien er for en stor dels vedkommende allerede kendt, så man har det nødvendige grundlag for at opstille en plan for overtagelse og finansiering af sagsområderne. Ud af de 32 mindre og større sagsområder, er kun 2 hjemtaget, idet den nye råstoflov trådte i kraft den 1. januar 2010, samtidig med en lov om miljøbeskyttelse ved off shore olieaktiviteter. Det vile være rart som vælger, at høre nogle bud på, hvordan en hjemtagelsesplan kan se ud.
• Der er et vigtigt aspekt som endnu ikke er blevet en del af Selvstændighedsdebatten. Nemlig det behov for større administration og flere veluddannede embedsmænd, der vil være konsekvensen af at overtage flere sagsområder fra staten. Det kunne være interessant for vælgerne at høre f.eks., hvor mange embedsmænd og andre der bliver behov for, hvillke uddannelser der vil blive krævet og hvor meget det vil koste. Stort set alle partier vil have skåret ned på administrationen, hvordan hænger det sammen ?
• Affolkningen er alarmerende og i flg. officielle tal, så siger prognosen at vi vil være ca. 52.000 i 2040. I perioden fra idag vil gruppen over 67 år være ca. fordoblet, mens andelen i den erhvervsaktive alder vil falde. Der bør gives meget konkrete bud på, hvad vi kan gøre for at dæmme op for den massive udvandring, få flere til at flytte hjem igen, og i det hele taget, hvordan vi får vendt den negative spiral og igen bliver flere medborgere i Grønland.
• På samme måde har vælgerne krav på at få at vide, hvordan det nye Inatsisartut og det kommende Naalakkersuisut konkret vil være med til at starte nye erhvervsinitiativer. Det er meget nødvendigt at få etableret flere og især flere produktioner til eksport. Der er et meget stort økonomisk og politisk pres på fiskeriet, som nærmest er det eneste eksportorienterede erhverv og hvor mange job findes. Det er helt nødvendigt at lette dette pres, og det kan kun gøres ved at etablere nye erhverv og nye jobs. Det kræver også helt klare holdninger til investeringer fra udlandet.
• De nyvalgte ved valget den 24. april har en stor og meget krævende opgave, at få vedtaget en ny fiskerilov som kan tilfredsstille de fleste og som ikke skader samfundsøkonomien. Den nye fiskerilov bør udarbejdes og vedtages, sammen med en konkret strategi for, hvordan man hjælper nye initiativer igang. Det er langt fra at alle nye tiltag overlever men nogle gør.
• Selvom vi bruger rigtig mange penge på uddannelsesområdet, er resultaterne mildest talt skuffende. Udover at mange unge mennesker får afslag på en uddannelsesplads, så falder desværre ca. havdelen af de som var heldige at blive optaget fra, før de har gennemførst uddannelsen. Det skyldes en ringe folkeskole, dårlige opvækstvilkår og ringe interesse fra forældrene for børnenes uddannelse. Det er helt nødvendigt at forbedre vores uddannelsesystem på alle niveauer, få mange flere til at gennemføre en uddannelse og ikke mindst fokusere på det store frafald.

Debat om de nære emner

Denne klumme blev skrevet samtidig med at det første TV- og radiotransmitterede vælgermøde blev sendt fra Ilulissat. Vælgernes spørgsmål, drejede sig selvfølgelig om de helt grundlæggende levevilkår. Og et vælgermøde i Ilulissat, drejede sig også selvfølgelig meget om fiskeri. Men det drejede sig mest om stemmefiskeri, og snakken vælgerne efter munden. Løsrivelse fra Danmark og datoer for Selvstændighed blev ikke nævnt, hverken fra vælgerne eller kandidaterne.

Kuupik Kleist, der i godt fem år ikke har været aktiv i toppolitik, var i sin aktive periode en af de mest markante politikere herhjemme. Under sin politiske karriere i IA lykkedes det ham at blive formand for partiet, formand for Naalakkersuisut og folketingsmedlem. De to sidstnævnte poster som den første IA'er. De senere år har han lejlighedsvis kommenteret politik i medierne.