Kuupik tror på efterårsvalg

Kuupik Kleist vurderer at koalitionen vil have fiskeriloven på plads inden der udskrives valg

Flere faktorer taler for, at valget først kommmer til efteråret, vurderer tidligere formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist.

Det skriver Sermitsiaq.

Der er dog en forudsætning. Det skal lykkes for koalitionen at få fiskeriloven på plads.

- Det ene er, at der er blevet dannet to nye partier, Nunatta qitornai med Vittus Qujaukitsoq og Samarbejdspartiet med Michael Rosing og Tillie Martinussen, for jo længere tid, der går, jo større er chancen for at folk glemmer nyheden om de nye partier. Man hører heller ikke så meget til dem læn­gere, siger Kuupik Kleist.

- Men det sker også ofte, at man efter et stort arbejde, som man er blevet færdig med, udskriver et valg, mens folk stadig har det i bevidstheden, og som man så udnytter i valgkampen, for eksempel, hvis de får fi­skeriloven igennem.

Kuupik Kleist mener også, at det sender et signal om at Naalakkersuisut er til at stole på, hvis der ikke udskrives valg i utide.

Du kan læse mere i Sermitsiaq, hvor du også kan læse, hvad der efter Kuupik Kleists mening vil komme til at præge valgkampen:

Powered by Labrador CMS