Annonce
Kuupik og Abel til bisættelse
Den grønlandske repræsentation spændte vidt ved Tine Brylds bisættelse - fra en regeringsleder til en syvdobbelt morder. Et skøn lyder på 350 fremmødte
Af Christian Schultz-Lorentzen, AG
Annonce
- Tine (Bryld, red.) har haft en stor betydning for Grønland, især når det gælder arbejdet med socialt udsatte grønlændere i Danmark. Hun efterlader et tomrum. Det er et stort tab, at hun ikke er her mere. Hun var noget for sig selv. Forholdsvis kompromisløs. Men man vidste til gengæld altid, hvor man havde hende.
Sådan fortalte formanden for naalakkersuisut, Kuupik Kleist, da han torsdag eftermiddag deltog i bisættelsen af socialrådgiver, debattør, journalist, forfatter med mere Tine Bryld. Et menneske, som han kendte både professionelt og privat.
Det Nordre Kapels store sal på Vestre kirkegård var i bogstaveligste forstand fyldt til randen af mennesker, der var mødt op til den sidste afsked. Ja, både blomster og fremmødte måtte tage opstilling uden for kapellet.
Indenfor stod christianitten Jørgen Tuliplan vagt ved kisten med Christianias flag, som senere ville blive overbragt til familien. En gestus, som fortæller mere end ord. Tine Bryld var de svages forkæmper og talerør. Der var da heller ikke mange kendte repræsentanter fra det officielle Danmark.
Der kommer nok ikke mange kendisser, som en fotograf fra Se & og Hør stønnede i varmen, hvor TV2 var mødt op som det eneste elektroniske medie.
350 fremmødte
Til gengæld var der masser af varme fra de godt 350 fremmødte til Tine Brylds efterladte tre børn Esben, Iben og Lea, hvor sidstnævnte talte om sin mor, da det var en borgerlig bisættelse uden præst.
Og så var der netop regeringslederen Kuupik Kleist, der havde fundet tid i kalenderen til at deltage. Nøjagtigt som mange andre grønlændere. Heriblandt den syvdobbelte morder Abel Klemensen, som ankom til kapellet med en blomsterbuket med det grønlandske flag. Tine Brylds spændvidde var enorm. Mange havde aktier i hende. Høj som lav.
I vrimlen sås også Helene Thiesen, som netop har udgivet erindringsbogen ”For flid og god opførsel”. Det Grønlandske Hus var mødt op med fire medarbejdere. Tine Bryld var nemlig dybt engageret i bistandsværgearbejdet med de grønlandske indsatte i Herstedvester.
Gademedarbejder Agga Petersen og Joori Johansen fra Frederiksberg Centret kom også. Og endelig var elever og ansatte fra Kofoed Skole mødt op.
Isbjørneskind under kisten
Under den hvide kiste lå et isbjørneskind. Herfra strakte der sig en lang haleblomster ud i den åbne kapelgård. Der blev holdt taler og spillet musik. Og hvis Tine Bryld lyttede med, kunne hun blandt andet have hørt sin datter Lea sige:
- Du satte hele livet igennem en ære i ikke at være afhængig af andre. Det blev du så under din sygdom. Men selv her gjorde du det klart, at du ville have lov til at sige fra. Du kæmpede hårdt. Og på en måde bragte din sygdom os tættere sammen end nogensinde.
- Den dag, du blev ramt af din hjerneblødning, talte vi børn om, hvordan vi ville have det, hvis du døde. Vi var enige om, at vi naturligvis ville blive frygtelig kede af det. Men vi vidste også, at alt var fortalt. Nu må vi videre i vores liv. Kæmpe for en bedre verden. Nøjagtigt som du gjorde, lød det fra Lea, hvis stemme var på nippet til at briste et par gange.