flodbølge
Kunstnere støtter Nuugaatsiaq
Både privatpersoner, virksomheder og kunstnere samler ind for at hjælpe de ramte fra Nuugaatsiaq
En familie frygtes omkommet, mange andre har mistet alle deres ejendele. Hvornår de kan vende hjem er meget usikkert.
Det er situationen for indbyggerne fra Nuugaatsiaq.
Og den situation har påvirket mange mennesker, som på hver deres måde tilbyder hjælp.
Kunstnerene Gukki Nuka, der selv stammer fra Uummannaq har sat et billede på auktion, hvor pengene skal gå til ofrene.
- Jeg er vokset op i Uummannaq. Det er der mine rødder stikker dybest. Da jeg ikke kan leve med at være så langt væk uden at kunne gøre noget har jeg besluttet at prøve at hjælpe på min måde, skriver han i et opslag på facebook.
Også Bent B. Olesen fra Nuuk har sat et billede på auktion. Han skriver ikke nogen videre begrundelse, men gerningen taler vel også for sig selv.
Seekon Radio Qaqortoq donerer 20.000kr og starter derudover sammen med frivillige en indsamling i Sydgrønland.
Vil man selv give et bidrag, så har Grønlandsbanken indrettet en konto til donationer til ofrene. Kontonummeret er 6471- 1570134, BankNordik har ligeledes åbnet oprettet en konto, kontonummeret er 8120-3061822126.
Skriv til redaktion@sermitsiaq.ag, hvis du har kendskab til indsamlinger, som du ønsker omtalt.