Gå til hovedindhold

Kulturpriser og opmuntringpris uddelt

Seqininnguaq Lynge Poulsen fik på nationaldagen en opmuntringspris mens sanger i Ullorissat, Mads Grønvold og magasinet Neriusaaq delte kulturprisen.

Naalakkersuisut har valgt at give i alt tre priser i anledning af nationaldagen i år.

Naalakkersuisoq for kultur, Peter P. Olsen udtalte under sin præsentation, at de tre prismodtagere alle har bidraget meget til kulturen.

Kulturprisen blev i år delt af to. Sanger, sangskriver og musiker, Mads Grønvold, der er frontfigur i banden Ullorissat fra Qasigiannguit, og magasinet om kulturlivet i Grønland, Neriusaaq, modtog kulturprisen sammen.

- Sang og musik fylder en stor del af kulturen i Grønland. Den første modtager af prisen har skrevet sange om kærlighed, følelser, naturen og venskab, men aldrig om politik. Han har bidraget med sange til andre sangere og bands, så de også fik succes, udtalte naalakkersuisoq for kultur, Peter P. Olsen om Mads Grønvold.

- Magasinet, der får kulturpris i år skriver om kultur og folk, der laver kultur i Grønland, og bidrager dermed med viden til Grønland og de nordiske lande. Magasinet drives af frivillige, og over 350 mennesker har bidraget med deres produkter til magasinet de sidste 30 år, siger han om magasinet Neriusaaq, der også modtog en pris.

Ildsjæl får opmuntringspris

Som noget nyt er Naalakkersuisut begyndt at uddele en opmuntringspris til en person, der også bidrager til kulturen i Grønland de seneste år.

I år fik den 19-årige LGBT+ Greenlands formand, Seqininnguaq Lynge Poulse prisen.

- Modtager af opmuntringsprisen har igennem de seneste par år arbejdet for de oprindelige folks rettigheder og har gjort opmærksom på, at alle har plads i samfundet uanset seksualitet. Hun har sat fokus på rettigheder ved forhold uanset seksualitet i sine taler, blandt andet ved Arctic Letters Summit, hvor arktiske landes møder, udtaler Peter P. Olsen om Seqininnguaq Lynge Poulsen.

Se billeder fra prisoverrækkelsen over artiklen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER