Kulturnatten i Narsaq

Det dejlige, og for en gang skyld milde vejr, lokkede mange ud for at opleve Narsaqs kulturelle tilbud

Hos politiet var diverse skydevåben var populært hos den yngre del af befolkningen.

Mange firmaer og institutioner holdt åbent.

Første tilbud var Brættet/Kalaalimineerniarfik, der holdt åbent i åbningstiden fra 9 til 12.

Derefter fulgte autoværkstedet Automa, Nukissiorfik, Familiehuset, Ini, Majoriaq og Qatserisarfik/Brandstationen alle om eftermiddagen.

Desværre blev disse tilbud forstyrret af en til tider ret kraftig føhnvind.

Men om aftenen havde vinden lagt sig, og befolkningen nød at kunne komme ud i det milde vejr efter lang tid med hård frost.

Der var mange kulturelle tilbud at vælge imellem. I digterpræsten Henrik Lunds hus, der nu er museum, skulle et sangkor fremføre Henrik Lunds salmer. Men da der kun dukkede et enkelt kormedlem op, og han nægtede at synge sole eller flerstemmigt, blev korsangen aflyst. Heldigvis var skolelærer og musiker Rino Grønvold til stede, og han fortolkede nogle af digterpræstens salmer, på Henrik Lunds eget orgel.

Dgterpræsten Henrik Lunds hus er nu muséum. Rino Grønvold fortolker digterpræstens melodier.

Topscoreren hos børnene var nok politiet, hvor ungerne kunne få lov at lege med stationens skydevåben, blive lagt i håndjern, og til sidst få en gratis køretur gennem Narsaqs gader med blå blink og hylende sirene.

Også kirken havde skruet op for hyggen og fyrfadslysene. Pastor Nukannguaq-Augustine Petrussen udstillede nogle af kirkens genstande og ældre messehagler, og folk kunne få styr på deres religiøse, og måske andre familiemæssige problemer, under hyggelige og afslappede forhold.

Der var mange andre tilbud, faktisk så mange at det var umuligt at nå det hele. Blandt andet ungdomsklubben Qaqqavaarsuk, Idrætshallen, kommunekontoret, kunstnerværkstedet og Inuili, for bare at nævne nogle.

Powered by Labrador CMS