Visit Greenland-direktør: Jeg har en særlig tilknytning til is

- Jeg har altid sagt til mine forældre, at det bare var et spørgsmål om tid, før jeg skulle tilbage igen.

For teenageren Anne Nivíka Grødem var det sådan set underordnet, om hun skulle være bankansat eller frisør med egen salon, så længe det foregik i Grønland. Nærmere bestemt Ilulissat, hvor hun kom til verden i 1983.

- Jeg vidste, jeg skulle tilbage igen.

- Hvorfor?

- Fordi jeg hører til her, siger Anne Nivíka Grødem.

Visit Greenlands direktør uddyber ved at fortælle om en oplevelse, hun havde i Japan, hvor hun i arbejdsøjemed havnede i en workshop med et entusiastisk og spirituelt skotsk ægtepar.

- Deres mantra var: ”Where do you belong?” Og det fik mig til at reflektere over, hvor jeg hører til.

Noget af det, hun er blevet klar over, er, at hun har et nærmest fysisk behov for at være tæt på is:

- Jeg var for nylig i Ilulissat Isfjordscenter og så en film om, hvordan isen bliver til. Og jeg begyndte at tude helt vildt, uden jeg vidste, hvor det kom fra, fortæller hun og uddyber:

- Jeg er et rigtigt septemberbarn og bryder mig faktisk ikke om, at temperaturen stiger over de der 10-15 grader, med mindre jeg er på ferie. Jeg kan også rigtigt godt lide, når den der ”crispy” (sprøde, red.) luft kommer lige omkring min fødselsdag i september, hvor den første sne også plejede at falde i Ilulissat, da jeg var barn, forklarer Anne Nivíka Grødem om sin naturlige tilknytning til byen, hvor hun havde sine vigtigste opvækstår.

Familien flyttede fra Ilulissat, da hun var ti år.

Med sig i kufferten havde hun en barndom fyldt med adgang til mange eventyr sammen med drengene i venneflokken. Men også sammen med sin far, Torben Juel Pedersen, der ofte havde sin førstefødte bag på snescooteren ud på jagt. I al slags vejr.

Derhjemme stod moren, Susanne Storgaard, altid klar med varme, mad og omsorg. Som køkkenuddannet var hun kreativ ved gryderne i børnehaven, hvor hun arbejdede og skaffede sig så godt et ry, at hun stod for middagen, når der var kongeligt besøg i Ilulissat.

- Jeg kan huske, min mor har stået i kø ved butikken, når der kom skib for at få fat i bananer, husker Anne Nivíka Grødem med et smil. 

Struktur og kreativitet

Moren malede og fotograferede og har inspireret Anne Nivíka Grødem, der beskriver sig selv som en både struktureret og kreativ person.

- Jeg tror altid, jeg har følt mig lidt splittet: Blandt vildt kreative er jeg den strukturerede, mens jeg i meget strukturerede miljøer er den kreative, der kommer med vilde og innovative ideer. Efterhånden har jeg lært at omfavne begge sider og se det som en styrke, siger Anne Nivíka Grødem.

At hun besidder begge egenskaber, vidner hendes cv om: Bankassistent, selvstændig kosmetolog, kogebogsforfatter, iværksætter, konceptudvikler, bestyrelsesmedlem, tænketanksmedlem og direktør (CEO) for Visit Greenland. For nu blot at nævne nogle af hendes titler. Det fulde cv er at finde i Kraks Blå Bog, hvori hun blev optaget sidste år.

Kulturchokket

Det var en helt anden virkelighed, der mødte Anne Nivíka Grødem og hendes fire år yngre søster, Louise, da familien landede i Danmark i 1993 og slog sig ned i Tommerup på Fyn.

Først senere kom lillebror Anders til verden.

Selv beskriver Anne Nivíka Grødem det som et kulturchok at skulle bo i Danmark, selv om hun jævnligt havde været på sommerferie i Danmark hos sine danske bedsteforældre og havde dansk som modersmål.

- Jeg var vant til at lege med hundehvalpe i Ilulissat og have adgang til den frie natur. Og selv om vi i Danmark var tæt på naturen med skov uden for døren, blev den brugt på en helt anden måde, siger hun og forklarer, at det virkede, som om alle klassekammeraterne kunne remse navnene op på samtlige buske og træer, de mødte i skoven i biologitimerne.

Dér kom hun til kort, selv om hendes forældre støttende sagde, at ”så kan du så meget andet, som de ikke kan.”

- Men det kunne jeg ikke rigtigt bruge. Som 10-årig vil man jo gerne passe ind og ligne de andre. Der var jeg udfordret, forklarer Anne Nivíka Grødem.

I stedet fandt hun sin vej i sporten og kastede sig over badminton og håndbold. Og selv om hun ikke kunne svømme, da hun kom til Danmark, blev hun i løbet af ret kort tid konkurrencesvømmer.

Hvilket falder meget godt i tråd med hendes eget værdisæt om at gøre sig umage. Ikke at forveksle med at være perfektionistisk, understreger hun.

- Det, der optager mig, er at gøre sig umage. Jeg har en forventning om, at folk gør sig umage. Ellers må de sige fra, hvis ikke de har den energi, der skal til i en opgave, siger Anne Nivíka Grødem.

Første uventede drejning

Selv om hun egentlig fra en tidlig alder havde en ”stram plan” om at vende hjem til Grønland og at stifte familie, slog det Anne Nivíka ud af kurs, da forældrene meddelte, at de skulle skilles.

På det tidspunkt var hun 17, gik i 3.g på Vestfyens Gymnasium og boede ellers hos en kæreste, men reagerede ved at flytte hjem til faren i Tommerup og gøre gymnasiet færdigt.

En svær tid, husker hun:

- Jeg havde ikke set det komme. Min lillebror var seks og min søster 14 år. Jeg tror, jeg fik en mindre nedsmeltning og vidste ikke, hvad jeg skulle.

Hun fik ikke desto mindre den matematiske studenterhue på og tog et sabbatår. Og nåede frem til, at hun skulle i lære i en bank. Det ville give hende indsigt i økonomi, hvilket var godt, når hun en gang skulle have sin egen virksomhed eller frisørsalon.

- Jeg ville gerne være selvstændig. En af mine rollemodeller har været Malene Geisler fra Butik 56 i Ilulissat. En anden var Sanne, en af mine forældres venner, der også havde sin egen frisørsalon, hvilket nok var lidt af et tilfælde, forklarer Anne Nivíka Grødem, der var tiltalt af den frihed, der er forbundet ved at være selvstændig.

Samtidig sætter hun ansvarlighed højt på sin værdiliste.

- Jeg har et veludviklet ansvarsgen. Det har væltet mig omkuld nogle gange, fordi jeg tager et overansvar, siger hun, der har gjort sig mange tanker om, hvor vigtigt det var ikke at lade sig overvælde af overansvar som topchef for Visit Greenland.

Som finanselev i Forstædernes Bank i Hørsholm fik hun tilfredsstillet sit behov for struktur. Samtidig var det en overskuelig uddannelse at tage, for det var stadig meningen, at Anne Nivíka Grødem skulle tilbage til Ilulissat.

Bank og Barista

Et møde med daværende direktør for Sparbank Vest, Svend Lyse, fik hende imidlertid overbevist om, at hun i stedet skulle til hovedstaden.

- Jeg havde kun været i Nuuk en gang, og havde sådan set tænkt mig at jeg skulle til Ilulissat. Men han (Lyse, red.) overtalte mig til at søge stillingen i Sparbank Vest i Nuuk og så flyttede jeg hertil, fortæller Anne Nivíka Grødem.

På det tidspunkt havde hun mødt sin kommende mand, Ove Heilmann Grødem, under en påskeferie i Ilulissat, hvor han arbejdede som pilot for Air Greenland i tre uger ad gangen.

Parret slog sig ned i Nuuk, og det var her, Ove gik sammen med sin kollega Pele Broberg om at åbne kaffebaren Barista. De to piloters kærester var også en stor del af iværksætterprojektet, fortæller Anne Nivíka:

- Jeg stod jo bag disken som barista, opvasker eller hvad der nu ellers var brug for. Så jeg var i banken fra otte til fire og gik over i Barista, hvor jeg var til klokken et om natten. Og næste dag startede det forfra. Lige indtil jeg blev gravid i 2007.

Sønnen Maasi, der i dag er 17 år, fik en lillesøster, Malou, der kom til verden 16 måneder efter. Begge børn er i dag på idrætsefterskole i Danmark og bor hos deres mormor og bedstefar. Selv om det er første gang, at hun ikke skal holde kaffemik for ældstesønnen, er Anne Nivíka Grødem ikke plaget af uhæmmet savn på trods af afstanden.

- Det har altid været naturligt for mig at være både i Danmark og i Grønland. Min far kommer en gang om året, og min mor og søster har boet her i flere omgange, siger Anne Nivíka Grødem, idet hun tilføjer:

- Så længe mine børn trives og har det godt, så kan jeg også være i det og leve med afsavnet.

Da barslen var overstået, begyndte Anne Nivíka i en stilling i Grønlandsbanken. Men konstante sygdomssymptomer samt et alvorligt biluheld satte gang i flere overvejelser. Formentlig forstærket af, at hendes lille nye familie desuden oplevede, at aataa, Kristen Grødem, fik kræft og døde af det.

- Der blev jeg lidt udfordret på nogle eksistentielle spørgsmål i mit liv. Jeg tænkte, at der skulle ske noget andet, selv om jeg egentlig troede, at jeg skulle være i banken resten af mit liv, fortæller Anne Nivíka Grødem om årsagen til, at hun derefter åbnede sin egen hudplejeklinik i Nuuk.

Kosmetologuddannelsen havde hun taget i sin fritid. Klinikken blev hendes vej ud i iværksætterlivet igen og lod hende udleve kreativiteten ved at udvikle et koncept helt ned til mindste detalje.

- Det spændende var at skabe klinikfællesskabet. At skabe en forretning og opleve, at det gik godt. At gøre sig umage med det, syntes jeg, var spændende, siger Anne Nivíka Grødem, hvis forældre altid har givet hende plads til at gå den vej, hun ville.

- Forventningerne kom altid fra mig selv. Nogle vil måske mene, der mangler en rød tråd i mit cv, men faktisk er det med at skabe og drive koncepter for noget, der har værdi, er dét der går igen. Jeg vil gerne gøre nytte i den tid, jeg er på jorden, påpeger hun.

 Et nyt uventet sving

Efter godt tre år var klinikken nået i mål, som hun siger.

Anne Nivíka Grødem begyndte derfor at se sig om efter nye områder at udfolde sin iværksætterlyst på. Samtidig tog livet endnu en gang store sving væk fra den lige vej.

Igen satte det livet i perspektiv, og Anne Nivíka afhændede klinikken kort tid efter.

I årene herefter kastede hun sig over maden og de grønlandske råvarer, som hun er opflasket med under sin opvækst. Det var samtidig i årene, hvor sociale platforme for alvor vandt frem og alle begyndte at fotografere deres mad.

- Det faldt mig let at gå den vej, så det dyrkede jeg i de år, siger hun om tiden, hvor hun udviklede en lang række madkoncepter og blev synonym med navnet Greenlandic Food Lover. Det indebar en række af samarbejder med for eksempel Brugseni om madopskrifter med frosne grøntsager, madfestivaler for børn og kogebogen ”Aalisa – Igasa – Nerisa.”

- Det var megaspændende, for det var projektudvikling sammen med mit eget brand. Det passede også godt med, at børnene gik i skole, fortæller Anne Nivíka Grødem.

Det var samtidig i den periode, at hun oplevede selv at blive ramt af sygdom, modermærkekræft. De jævnlige og lange ventetider på resultatsvar satte dybe spor og fik hende endnu en gang sendt ned af den eksistentielle tilgang til livet.

- Jeg kom ud af det med en erkendelse af, at jeg var i starten af 30’erne med to børn og faktisk havde gjort det meget godt. Altså hvis jeg skulle dø. Jeg ville da gerne have resten (af livet, red.) med, men havde fået løst mange potentialer og givet noget til verden, siger hun og fortsætter med følgende metafor:

- Min kage var bagt færdig. Alt derefter er bare pynt. Og det er ok.

Mennesker giver energi

Den erkendelse har fulgt hende og medvirker i disse år til, at der skal meget til, for at få turismedirektøren op i et rødt hjørne.

- Jeg kan være rolig i de fleste situationer. Og så har jeg udviklet en grænse for, hvad jeg gider finde mig i, siger hun.

I 2016, hvor Anne Nivíka Grødem stadig gik til kontrol efter kræftsygdommen, blev hun gravid og året efter kom yngstesønnen, Milo, til verden. De kommende år gik hendes professionelle vej som projektleder og -udvikler ind i Sermersooq Business, der førte frem til turismeområdet som destinationschef i Visit Nuuk.

Samt en plads som næstformand i bestyrelsen for Visit Greenland i 2021, hvis direktørstol hun satte sig i – først som konstituteret og derefter i august 2022 som udpeget CEO.

Anne Nivíka Grødem betegner selv forløbet som en lidt turbulent måde at komme ind i stillingen på. Og hun lægger ikke skjul på, at den fremtrædende post frem til i dag har slugt det meste af hendes tid.

- Det har krævet alt af mig. Både som person og min faglighed. Det var en stor organisation at lære at kende, og samtidig skulle træffes nogle store beslutninger, der skabte forandringer, der havde betydning for en række mennesker, siger hun om det at tiltræde stillingen som direktør.

Nu er hun ved at være der, hvor alt ikke er nyt, og hvor der er mere plads til også at fokusere på de andre elementer i hendes liv. Om end jobbet stimulerer hende på mange områder:

- Især mødet med andre. Mennesker giver mig energi, siger Anne Nivíka Grødem og tilføjer:

- Det skal også være bæredygtigt for mig. For der kan meget nemt ”gå maskine” i mig, når jeg er så passioneret og dedikeret, at jeg lukker af for alt andet. Nogle gange mangler jeg en stopklods, siger hun ærligt.

Nøglen til at holde balancen er traveture og løb samt at spise gode og nærende måltider fra køkkenet, som stadig er stedet, hvor hun udlever sin kreativitet med de grønlandske råvarer, fanget af hendes familie.

Sommeren har familien helst tilbragt i Grønland, mens børnene var små. Ikke mindst i Kapisillit, hvor Oves mor, Anso, har hus. Og som – kunne man tilføje – med den nærliggende isfjord, kan opfylde Anne Nivíka Grødems behov for at være i nærheden af is.