USA kickstartede drøm om uddannelse

En lyserød scrapbook ligger på Regine Møllers skrivebord. Inde i den er der 16 år gamle billeder fra hendes tid i USA, da hun var på STS udvekslingsophold. Der er billeder af hende i en gul amerikansk skolebus, hendes amerikanske stedfamilie og et billede af hende i en gummibåd, hvor hun bliver slæbet af en båd. Hun smiler.

Jeg bliver fanget af et billede, hvor den unge Regine kigger direkte ind i kameraet. Jeg kan se hendes porefri hud og de sorte lange hår, der er samlet i en lav hestehale. Hun har drejet hovedet for at kigge ind til kameraet, hvor hendes krop vender mod den anden side. Hendes blik er mildt, hun smiler en lille smule. Gemt væk i blikket er der afsavn til hendes grønlandske familie, men der er også viljestyrke. En ung kvinde, der er fast besluttet på at færdiggøre sit udvekslingsophold i delstaten Minnesota i den nordligste USA. Koste hvad det vil.

- Det var i den tid i USA en større vilje for uddannelse startede, fortæller Regine Møller.

Hun er i dag 34 år og bor i Roskilde, hvor hun er i gang med at skrive sin ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet.

Det var hende, der vandt den store forskerdyst ”Paasisavut 2024”, som er en forskningsformidlingskonkurrence for ph.d.’er, som beskæftiger sig med forskning i og omkring Grønland. Vinderen er den, som på blot fem minutter formår at formidle sin forskning på en simpel, fængende og relevant måde uden at gå på kompromis med det videnskabelige.

Nuummioq

Regine Møller er født og opvokset i Nuuk. Hendes forældre er Petrine og Isak Møller. Moren er lærer og faren er kendt for at have stiftet det grønlandske band, Zedna.

Regine har to andre søskende.

- Mine to søskende er en del år ældre end mig, derfor har jeg ofte følt, at jeg har flere forældre. Mine søskende er også dem, der altid har støttet mig i min skolegang, hvor de ofte har opfordret mig til at lave lektier, fortæller hun.

Regine Møllers første minder stammer fra Nuussuaqs gader i Salliarnaq, hvor Regine og de andre børn legede meget udenfor. De legede i fjeldene, cyklede sammen om sommeren og legede i sneen om vinteren.

Selvom uddannelsen fylder meget i dag i hendes liv var den allerførste skoledag i folkeskolen noget anderledes.

- Jeg kunne ikke rigtig lide, at jeg skulle starte i skolen. Jeg havde en grønlandsdragt på og det var jeg heller så meget glad for. Jeg græd, da jeg sat mig ved skrivebordet i klassen og vi skulle være alene med lærerne uden vores forældre, husker Regine Møller.

Hendes mor viste dengang lillepigen Regine skoleskemaet og pegede på et fag. “Se, du kommer til at have grønlandsk den første time”, sagde moren opmuntrende, men det gik Regine til at græde endnu mere, fordi hun troede, at hun hver mandag skulle tage sin grønlandsdragt på til skolen.

- Men da skolen for alvor startede var det ikke så slemt, jeg begyndte at kunne lide det, siger Regine Møller.

Highschool i Minnesota

Regine Møller kunne mærke i folkeskoletiden, at hun havde en stor vilje til at lære noget nyt og til at udforske hjernen. Det gav noget i hende.

- Mine forældre satte nogle gode rammer for mig, men jeg har altid haft passionen til at lære noget. Mig og mine klassekammerater konkurrede mod hinanden om, hvem der havde den højeste karakterer, husker hun.

Efter endt folkeskole rejste hun til Minnesota som udvekslingstuderende på STS.

Dengang var der ikke sociale medier, som TikTok, Facebook eller Instagram, derfor kendte 16-årige Regine kun USA fra film og hvad man lærte i folkeskolen. Et meget glamouriseret USA, der blev vist på lærredet. Med åben sind og stor gåpåmod venter hun i Nuuks gamle lufthavn sammen med sin familie og skal – for første gang – rejse alene. “Hvad, hvis jeg farer vild?”, tænker hun lidt panisk. “Ajunngilaq, det skal nok gå.”

Teenageren Regine rejser altså mod USA og – uden at være faret vild mellem gatene – ankommer hun til USA. Hun drømmer om at snakke engelsk flydende, om at være i et stor shoppingcenter og gå i biffen, som hun plejer at se i filmene. Fuldstændig uvidende om, hvor meget af tiden i USA kommer til at have en indflydelse på hendes uddannelse. På en god måde.

- Det var hårdt i starten, fordi mit engelsk var ikke helt i top og lige pludselig faldt mine karakterer, men da mine sproglige evner blev bedre, blev mine karakterer også bedre, siger hun.

Hendes stedfamilie var landsmænd og dyrkede korn og hun blev en del af en befolkning på cirka fem millioner mennesker.

- Selvom det var meget hårdt at have hjemve, kunne jeg lide at være i Minnesota. Men da jeg kom tilbage til min familie i Nuuk tænkte jeg: “Never again, jeg skal aldrig bo i et andet land igen”, husker Regine Møller.

Og dog. Da Regine kom tilbage til Nuuk, startede hun på 1.G. Under det første år af hendes gymnasiale uddannelse, begyndte Regine at savne at udfordre sig selv noget mere akademisk og fik lyst til at tage resten af sin uddannelse på engelsk. Hun søgte derfor ind på et internationalt gymnasium og blev optaget. Det betød, at hun skulle til Norge for at gå på Red Cross United World College for at tage de resterende to år af sin gymnasiale uddannelse.

Norge og Florida

- Da jeg ankom til Norge, glemte jeg helt at skulle ringe til mine forældre de tre første dage, og fortælle dem, at jeg var ankommet og havde det godt, fordi jeg hyggede mig så meget. Det var først da min lærer sagde til mig, at jeg lige skulle ringe til dem, at jeg gjorde det, griner hun.

Livet i Norge bød på skole, bøger og svømning og det blev overstået så hurtigt, som det startede. I 2011 blev Regine Møller student.

Hvad skulle hun lave nu? Hun er ikke typen, der som barn har sagt: “Når jeg bliver stor, så skal jeg være…”

Mmmh, tænkeboks. Måske en bachelorgrad i business administration?

Regine Møller rejste tilbage til USA. Denne gang til solskinsstaten Florida, hvor hun tog sin bacheloruddannelse i University of Florida, hvor hun blev kåret som 'Outstanding International Student' (på dansk: fremragende international studerende).

- Min tid i Norge og i Florida er en af de bedste tider i mit liv. Jeg har fået skabt gode venskaber med folk fra forskellige lande. Mine studiekammerater og jeg var gode til at bakke op om hinanden, når studierne blev hårde og vi var også gode til at have det sjovt sammen, fortæller Regine Møller.

Da hun blev færdig med sin bachelorgrad i business administration, gik turen tilbage til det kolde nord og Nuuk. Her arbejdede Regine Møller i det daværende Tele-Post, i dag kaldet Tusass.

- Da jeg kom jeg hjem og var på arbejdsmarkedet kunne jeg mærke, at det var vigtigt at jeg tog min kandidatuddannelse også, fortæller hun.

Det gjorde hun så. Hun trak atter rødderne op og rejste til Danmark.

Som færdiguddannet kandidat, fik hun job i Great Greenland i Glostrup.

- Det var der, jeg blev spurgt om, om jeg vil skrive en ph.d. om sælskind, fortæller hun.

Den er hun i gang med nu og hedder ‘Bæredygtig udvikling: Kolonialitet, dekolonisering, og perspektiver fra Iserdor’, om befolkningen i Isortoqs perspektiver på bæredygtig udvikling. Projektet som hun vandt Paasisavut 2024 for.

Regine Møller bor i Roskilde sammen med sin mand Niels Tengberg og parrets datter Sophia Møller Tengberg, der er et år.

Regine Møller startede sit ph.d.-projekt for tre år siden og når hun er færdig ved hun stadig ikke, hvad hun skal lave.

- Det har altid forandret sig med tiden, hvad jeg vil. Jeg kan huske, da jeg var barn, at jeg engang ville være buschauffør og ingen tid efter blev drømmen erstattet med at ville være vikar i folkeskolen. Men hvis jeg skal være inde i forskningens verden skal det bestemt handle om Grønland. Hvis jeg skal ud af forskerverdenen, kunne jeg interessere mig for oprindelige folks rettigheder eller være med til at udvikle erhvervslivet i Grønland. Eller måske kan jeg opnå dem alle, siger Regine Møller, der til dagligt er sammen med sin familie eller dyrker sport.

- Ellers elsker jeg at tilbringe tiden med min familie og venner, siger hun.