Trends fra julemarkedet

Godthåbhallen var propfyldt med glade mennesker, der interesseret kiggede på alle de borde med keramik fra blandt andet Ulaajuk Pottery, smykker fra guldsmeden Nadja Kreutzmann, bagværk, juledekorationer lavet af sælskind, indrammede billeder af fotograf Christian Sølbeck, bøger, smykker af perler, brugsting og meget mere.

Kunngu Sørensen har succes med at sælge sine smykker og øreringe, som hun har lavet med rubiner, genanvendte avittat (skind broderier, red.) fra gamle kamikker og af rensdyr gevirer og moskushorn.

- Det er anden gang, at jeg er med til julemarkedet og det er gået rigtig godt for mig i år, og det har været en dejlig oplevelse med folk, der gerne vil købe mine smykker, siger Kunngu Sørensen og forklarer, at folk efterspørger lokal produceret smykker.

De spørger ofte om smykkerne er lokalproducerede eller om smykkerne er lavet her i landet, og de er især rigtig glade for at genbrug af ting, siger Kunngu Sørensen.

Hun er til daglig selvstændig og fik lært at lave smykker i 2022, mens hun gik hjemme med et skadet knæ og skulle foretage sig noget, fordi hun ikke kan lide at sidde stille alt for længe.

- Mens jeg gik hjemme, bestilte jeg nogle rubiner og øreringe-materialer, og gik ellers i gang med at lave smykker. Jeg slog dem op på de sociale medier, og folk reagerede positivt på dem. Så begyndte jeg lige så stille at lave smykker, og nu har jeg rigtig meget, siger Kunngu Sørensen.

Genbrug er et hit

Kunngu Sørensen har også prøvet sig frem med at genanvende avittat fra gamle kamikker, og lave dem om til ørehængere og smykker.

- Jeg ville ikke smide de gamle kamikker ud og tænkte, hvordan det ellers kan genanvendes og så fik jeg en ide til, hvad jeg kan gøre med dem og prøvede mig frem. Smykkerne blev flottere end jeg regnede med, selvom jeg i første omgang var tilbageholdende med ideen, fortæller Kunngu Sørensen.

- Jeg lavede et Facebook-opslag med smykker af avittat fra gamle kamikker og folk syntes de var fede. Men det er et begrænset antal jeg kan lave, fordi det tager lang tid at lave avittat. Det er også dyrt at lave avittat, men folk er begejstret for dem, og de går op i bæredygtig genbrug, reuse og redesign, siger Kunngu Sørensen.

Ideen om genanvendelse af ting går igen på et andet bord, hvor Ella Lynge sælger indrammet billedkunst af gamle frimærker.

- Som barn samlede jeg på frimærker, min far viste mig, hvordan jeg kunne gøre det. Siden jeg var otte, har jeg samlet på dem. Jeg køber stadig frimærker den dag i dag. Og denne ide med frimærke silhuetter fik jeg fra en andens Facebook opslag fra Danmark, hvor jeg så fik ideen om at lave grønlandske motiver. Jeg tegner illustrationen op og bruger frimærker til at lave motiver.

Jeg laver billeder af Grønland med frimærker, og dyr, som rensdyr og fisk, som der er stor interesse for under julemarkedet. Jeg sender også nogle til Ilulissat Kunstmuseum, som køber dem og sælger dem videre, fortæller Ella Lynge.

Snebrille moden

Louis Isbosethsen, der er uddannet snedker, har også et bord til julemarkedet i Godthåbhallen. Dagen før var han i husflidsværkstedet Ajagaq, hvor han også solgte sine værker af rensdyr gevir. I år er der stor efterspørgsel på snebrillen.

For ikke så længe siden var der en turist-aktør som bestilte 20 stykker snebriller, som laves af rensdyrgevir. De har en ide om, at de skal bruges som halssmykke. Men også andre ting er der en god efterspørgsel på, fortæller Louis Isbosethsen, der viser, hvordan snebrillen bruges.

Hans udstillingshylde er fyldt med halssmykker, figurer og navneskilte af rensdyrgevirer, som Bob Marley, John Cena, bitter drikken “Underberg”, og fodboldklubber som Manchester United, AGF, og tv -serien “Nak og Æd”, der er populære.

- Folk vil gerne få skrevet navneskilte. En færing har netop bestilt fire navneskilte, og en islænding, der var med til at bygge den nye skole, fik også bestilt 20 navneskilte, så det er ret populære, fortæller Louis Isbosethsen, der siden 1994 har lavet forskellige husflids kunst.

Det berømte Grønlands ur, der lavet af træ og med skiver og udsmykning lavet af rensdyr gevir er også populært.

- Det Grønlands ur er efterhånden spredt ud til hele verden, siden jeg begyndte at lave den. Jeg har også lavet et til Kong Frederik, som blev bestilt fra Qeqertarsuatsiaat, som ville give den som en gave, da han i sin tid var kronprins, siger Louis Isbosethsen og forklarer, at det varierer fra år til år, hvor stor interesse der er for hans ting i forbindelse med julemarkedet.

Creme og strik hoodies

I løbet af weekenden var der flere steder i Nuuk med julemarkeder, både i Illorput, Handelsskolen, Kangillinnguit Atuarfiats gymnastiksal og i Godthåbhallen, hvor der blev solgt juledekorationer, bagværk, drikke og forskellige ting.

Skolelærer Maria-Kathrina Nielsen solgte sin hjemmelavet creme, der også indeholder grønlandske planter, som kan gavne huden.

Det er naturprodukter uden kemikalier. Jeg anvender opskrifter fra Hedenhus der har økologiske råvarer og forskellige olier, hvor jeg blander en smule grønlandske planter i opskrifterne, så som enebærbusk, grønlandspost, timian og mælkebøtte og tang, fortæller Maria-Kathrina Nielsen.

Det er første gang hun deltager i julemarkedet, og hun bruger tid på at fortælle om de gavnlige effekter cremerne kan have for huden, ansigtet og øjnene.

- Min søster og flere andre sælger deres hjemmelavet creme, jeg bruger tid på at fortælle om, hvilken effekt de forskellige cremer kan have, og kunderne var interesseret i cremerne, som de kunne give videre til deres forældre eller børn eller nogen de kendte. Jeg fik solgt noget creme i handelsskolen, hvor forældre kan se, at det hjælper på deres barns hud, fortæller Maria-Kathrina Noahsen.

I Illorput spillede Musikskolens elever violinstykker med genkendelige julemusik, mens der rundt om bordene blev solgt julemad, keramik og strik. Årets strik mode er en hoodie, der både kan bruges som hue og halsedisse.

Jeg sælger annoraat i forskellige størrelser både til børn og voksne, forklæder til børn, bordløbere og huer, og det her er en strik hoodie, der kan bruges som hue og halsedisse. Jeg har lavet nogle stykker af hoodien og har også slået det op på sociale medier, og folk har været interesseret og vil gerne købe det, fortæller Anna Reimer.