TNI Flex elever omsætter læring til handling under julebazaren
Eleverne havde op til handelsskolens årlige julebazar haft travlt med at producere juledekorationer, julelys, kager, kaffe, te og et fotostudie med julestemning
Bodil Markussen og Maja Reimer har op til julebazaren haft travlt med at udvikle julestemning til fotostudiet, hvor kunder kan få taget et billede der printes ud på stedet. FOTO: Leiff Josefsen
Bodil Markussen og Maja Reimer står i
fotostudiet med tre forskellige scener, hvor kunder kan få taget et billede med
julestemning i forbindelse med Handelsskolens årlige julebazar, som blev holdt
den 29. november.
Vi har forberedt os grundigt, og det har taget meget tid med ideudvikling omkring familiefoto-scenen, og at få lavet de forskellige scener i fotostudiet med julestemning, fortæller Maja Reimer
- Det er helt klart
familiefoto-scenen, som folk er interesseret i at få taget deres foto i, for
den er flot lavet med et juletræ, gaver og en pejs, siger Bodil Markussen.
Ideen er, at folk kan få deres billede printet
med det samme og få det i hånden for 75 kroner per styk.
Fotostudiet er i et rum for sig ved siden af
det store fællesrum, hvor der er julebazar med opstillet borde. Her sælger folk
deres kunst, bagværk, smykker, strikketøj og juledekorationer fra genanvendte
materialer.
Vi har også haft travlt med at få bagt julekager og lavet karameller, juledekorationer og julelys, som vi har pyntet med lyng og planter, som vi har samlet i naturen, siger Regina Hansen, der står ved det lange bord med de ting, de har produceret
Det
lykkedes for eleverne
TNI flex er et 1-årigt opkvalificeringsforløb
for elever, der gerne vil have en eksamen til at kunne søge videreuddannelse
indenfor handel, butik eller administration.
Handelsskolelæreren, Aviaq Godtfredsen
forklarer, at eleverne i forbindelse med julebazaren omsætter læring til
handling.
I forbindelse med julebazaren prøver eleverne at få deres læring fra erhvervsøkonomi og matematik til handling, siger Aviaq Godtfredsen
- De sætter priser på varerne inden
julebazaren, og skal efter julebazaren regne ud, hvor meget overskud de har
fået fra deres salg, siger Aviaq Godtfredsen og forklarer yderligere, at der i
forbindelse med produktudvikling kan anvendes midler fra Handelsskolens konto,
som tilbagebetales efter julebazaren, og at overskuddet deles mellem TNI-Flex
klasserne.
- Julebazaren er en god oplevelse
for eleverne. I går var der to elever, som var rørt over, hvor meget de har
fået lavet, og kan se, hvor langt de er kommet i deres forløb. For der er
elever som har haft udfordringer i livet, men hvor det lykkedes for dem at nå
hertil, siger Aviaq Godtfredsen.
Der var overskud fra julebazaren, hvor to
TNI-Flex klasser hver især fik 2.161 kroner til deling.
- TNI- Flex eleverne beslutter selv,
hvad overskuddet skal bruges til. De har besluttet sig for at købe studenter
hættetrøjer, hvor deres navne skal stå på ryggen af trøjen, og den skal de
bruge efter eksamen til sommer, forklarer Aviaq Godtfredsen.