kunst

Stor tilstrømning til udstilling med Uummannaq-kunstner

Åbningen af Tikkili Pjetturssons udstilling på Ilulissat Kunstmuseum blev en stor succes

Til tider var der trængsel på museet med kulturnattens mange besøg Erik TormEt af Tikkilis hovedværker byder velkommen: Mor med barn - Anaanaq meerarlu Erik TormTikkili-bogen bliver studeret Erik TormDe kom i alle aldre Erik TormBorgmester Palle Jeremiassen og frue mellem forhenværende kolleger fra Uummannaq Erik TormLeder af Ilulissat Kunstmuseum Ole Gamst-Pedersen med interesserede besøgende Erik Torm
Offentliggjort

Åbningen af Tikkili Pjettursson udstillingen på Ilulissat Kunstmuseum blev en stor succes til trods for at hovedpersonen blev forhindret i at deltage på grund af tekniske problemer med helikopteren fra Uummannaq.

- Det er Tikkilis første store udstilling uden for Uummannaq, og jeg kunne have undt ham at opleve den store glæde og begejstring, som publikum modtog udstillingen med, udtaler lederen af Ilulissat Kunstmuseum Ole Gamst-Pedersen.

Flere end 400 mennesker i alle aldre mødte op i løbet af lørdag aften. Museet holdt de fire timers aftenåbent i anledning af kulturnatten. Blandt gæsterne var også den nye borgmester for Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen med frue.

Der er udstillet 23 værker udlånt fra museet og børnehjemmet i Uummannaq og fra private samlere. Udstillingen har kunnet gennemføres på grund af stor velvilje fra Hotel Arctic, Peter Kruse Uummannaq Museum og Ann Andreasen, Uummannaq børnehjem

Udstillingen fortsætter indtil 27. februar. Der er fremstillet fine grafiske tryk af 20 af Tikkilis værker, som under hele udstillingen kan købes på museet. Desuden kan bogen om Tikkili også erhverves på museet.

Powered by Labrador CMS