Staunings store Grønlandsfærd

I sommeren 1930 besøgte den daværende socialdemokratiske statsminister i Danmark, Thorvald Stauning (1973-1942), Grønland på en halvanden måned lang rejse fra den 10. august til den 23. september. 

Statsministeren besøgte de fleste byer på kysten fra Qaqortoq til Upernavik – og også minerne i Qullissat og Ivittut.

Det var ikke helt tilfældigt, at det blev Stauning, der blev den første danske statsminister til at besøge Grønland. Stauning nærede en dybfølt interesse for den dengang fjerne danske koloni. Allerede i 1906 blev han Socialdemokratiets Grønlands-ordfører – og da han i 1929 blev statsminister for anden gang – han var også statsminister i perioden 1924 til 1926 - sørgede han for at få Styrelsen for Grønland under sit resort og blev dermed også Grønlandsminister.

Det varede frem til hans død i 1942 – og han blev dermed ikke alene Danmarks længst siddende parlamentarisk valgte statsminister, men også den længst siddende Grønlandsminister.

Min Grønlandsfærd

Det kan man læse om i en ny bog, som udkom i september. Den er skrevet af journalisten Niels Nørgaard og kommer på 264 sider grundigt omkring Stauning og Grønland. Bogen er skrevet forholdsvis kronologisk og begynder med Staunings Grønlandsfærd i 1930 – og kommer også godt omkring ikke mindst konflikterne med Norge, der førte til den norske okkupation af Nordøstgrønland i 1931 – 33.

Niels Nørgaard fortæller detaljeret i sin bog om Staunings tur til Grønland, som fik stor betydning for statsministeren. Thorvald Stauning skrev om rejsen i bogen ”Min Grønlandsfærd”, der udkom få måneder efter hjemkomsten. Niels Nørgaard bringer dette citat fra bogen:

”Jeg opdagede hurtigt, at det var en betænkelig sag at tage ansvaret for talrige afgørelser i administrationen af Grønland, når man var uden direkte personligt kendskab til landet og folket. Og det var for mig, der hele livet igennem har haft realiteterne for øje (…) ganske utilfredsstillende at drøfte Grønlands forhold alene ud fra andres kendskab.”

Landsrådene

Som socialdemokratisk Grønlands-ordfører var Stauning med til at lægge grundstenene til det grønlandske demokrati og den administration, som vi kender den dag i dag. Syd- og Nordgrønlands Landsråd blev dannet som led i en reform af Grønlands styrelse i 1908. Reformen oprettede samtidig 63 kommuneråd – og der blev i samme forbindelse indført syv års skolepligt.

Stauning havde et stærkt ønske om at beskytte grønlænderne mod kapitalismen og den økonomiske udbytning, der normalt fulgte i kølvandet, når europæerne koloniserede rundtomkring i verden. Derfor forblev Grønland et lukket land i hans tid – og det var først under anden verdenskrig, at den lukkethed fik en ende. Men det er en helt anden historie, som ligger efter Stauning.

Benhård realpolitiker

Selv om Stauning havde gode intentioner med Grønland, var han også en benhård realpolitiker, der trumfede sin vilje igennem, når det gjaldt.

Det erfarede grønlænderne i 1924, hvor den danske regering stik mod de grønlandske landsråds ønske indgik en overenskomst med Norge om Nordøstgrønland. Knud Rasmussen beskrev aftalen med nordmændene som et overgreb på grønlændernes egne muligheder for at fange polarræve, isbjørne, moskusokser og sæler.

Det sydgrønlandske landsråd siger: ”Vi kan ikke noksom udtale vores forundring over at høre, at en traktat, der angår vort land, er blevet forhandlet i den danske Rigsdag, uden at regeringen har ønsket at høre en udtalelse fra Landsrådet.”

Så det politiske slagord, intet om Grønland uden om Grønland, er bestemt ikke en ny opfindelse.

Det skulle senere i 1931 også vise sig, at aftalen ikke var det papir værd, som den var skrevet på, da Norge okkuperede Nordøstgrønland – selv om de havde fået indrømmelserne i 1924.

Okkupationen af Erik Raudes Land, som nordmændene kalder Nordøstgrønland, fik først en ende i 1933, da Den Internationale Domstol i Haag den 5. april 1933 erklærede den norske okkupationserklæring for ugyldig – og cementerede dermed, at hele Grønland var at betragte som dansk territorium.

Stauning døde af en hjerneblødning den 3. maj 1942. Hans urne er nedsat på Assistens Kirkegård.

Niels Nørgaard: Stauning og Grønland. Gads forlag 2024. 264 sider. Pris i Atuagkat Boghandel: Kr. 329,95