Sommergys i Katuaq: Hvis angsten tager over

Skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter Anders Glud Jensen har erfaring med at skabe uhyggelige historier til teatret, blandt andet gennem gyserforestillingerne Clara og Sarah. 

Men det er første gang, han skriver en forestilling til et grønlandsk publikum. Et publikum, som er vant til uhyggelige sagn og historier i en helt anden skala end de danske: 

- Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle oppe mig, hvis det tilnærmelsesvis skal være uhyggeligt for folk heroppe, smiler Anders Glud Jensen, da AG møder ham under prøverne til ”Tarrat Akornanni” (Blandt skyggerne, red.), som får premiere den kommende weekend i Katuaq.

En anden særlig ting ved dette stykke i forhold til Anders Glud Jensens forrige teater- og filmprojekter har været, at dialogen er oversat til grønlandsk, som han ikke taler. 

Holdet bag forestillingen brugte derfor de første to uger sammen på at gennemgå og læse manus for at blive enige om betydningen af ordene og dialogen.

- Noget, jeg syntes, lød fantastisk på grønlandsk, gav i virkeligheden ikke rigtigt mening. Det er vildt udfordrende og vildt spændende, siger Anders Glud Jensen og tilføjer:

- Det er en udfordring men jo også en gave at få, at høre så smuk en lyd, som det grønlandske er. 

Forestillingen er blevet til i et samarbejde med multikunstner Lisbeth Karline Poulsen og teatertekniker Naleraq Eugenius. De to har tidligere arbejdet sammen om teaterstykket ”Ukiumi Ulloriaq” (Vinterstjernen, red.) i 2018 og er begge producere på ”Tarrat Akornanni.” 

Det handler om, at skygger kun kan eksistere i lys. Ikke i mørke, Anders Glud Jensen, instruktør

Da de begyndte at brygge på et nyt projekt, var de fra starten enige om, at det skulle kredse om ensomhed, savn, det dystre og mørke. Og her lå gyset ikke langt væk.

- Vi kom hurtigt over i, at det skulle være i gysergenren. Og da vidste jeg, hvem vi skulle tale med, fortæller Lisbeth Karline Poulsen, der havde mødt Anders Glud Jensen i forbindelse med sin uddannelse på Københavns Film- og Teaterskole, hvor han underviste. 

Der er det særlige ved gyserforestillinger, at det også er utroligt sjovt, påpeger idémagerne. At granvoksne mænd kan råbe højt af forskrækkelse, er måske mest morsomt for dem, der spiller stykket. Men efter forestillingen er det sjovt for publikum at puffe til og drille hinanden med hvem, der blev mest bange, fortæller instruktøren. 

- Det handler om at blive skræmt i trygge rammer. Det er nervepirrende, men det er også sjovt. Gyset alene kan ikke noget. Dårlige gyserfilm er dem, der bare vil sige: BØH!, siger han.

Research af ensomhed

Oplægget til Anders Glud Jensen var, at stykket skulle foregå i en postapokalyptisk (efter en katastrofe eller jordens undergang, red.) og dyster atmosfære, hvor det mørke og det onde lurede. 

- Jeg tænkte hurtigt, at det skulle handle om mentalt helbred. Om en mand, hvis verden er gået under. Vi ved ikke, om det er hans personlige verden, eller verden uden for, der er gået under. Men angsten ejer og styrer ham, fortæller Anders Glud Jensen.

Forud for manuskriptet brugte instruktøren tre-fire måneder på at læse om ensomhed og depression og havde ”et hav af samtaler og interviews.” 

- Det var med terapeuter, psykologer og mennesker, der har haft ensomhed tættere inde på livet, end jeg har. Men vi kender alle til ensomhed, så det er også en historie, der bringer os sammen, siger Anders Glud Jensen.

- Det er jo universelt at være ensom, indskyder Lisbeth Karline Poulsen.

Og det universelle er en vigtig pointe.

- Stykket handler ikke om den grønlandske ensomhed, men netop om den universelle, understreger Anders Glud Jensen, der har forsøgt at skrive manuskriptet ud fra strukturen i hvordan en depression udvikler sig. 

- Vi taler om mørket, der kommer, og tågen, der lægger sig og tager os. Vi bliver spist af monstrene. Det er lidt sådan en depression bevæger sig, den indelukker og isolerer os, forklarer instruktøren.

I stykket møder vi Ulloriaq, der er fanget i sin lejlighed. Kun gennem radioen, en kommentar til vor tids sociale platforme, holder han kontakt med livet udenfor. Han bliver omkranset af skygger og må kæmpe mod mørket i sig selv. 

- Han er et ensomt og såret menneske, der har et vidunderligt hjerte. Men der er frygt i hans hjerte. Og det bliver definitionen af ham og historien om ham selv, fortæller Anders Glud Jensen om karakteren Ulloriaq, der spilles af skuespiller Salik Gudmundsen Lennert, der er uddannet fra Nunatta Isiginnaartitsinermik Ilinniarfia (Skuespillerskolen) sidste år.

I forhold til, hvad en gyserforestilling om ensomhed måtte kunne vække af følelser hos publikum, oplyser Anders Glud Jensen og Lisbeth Karline Poulsen, at de har allieret sig med Tusaannga, som vil være repræsenteret i Katuaq. 

Der er tre forestillinger – alle gratis – lørdag klokken 16 med rød løber, og søndag klokken 13 og 16. 

Lys mørket op

Forestillingen har sit eget tempo og sin egen stil, forklarer instruktør Anders Glud Jensen. 

Han forbereder derfor publikum på en anderledes teateroplevelse af en fiktiv verden men med dybt realistiske mønstre.

- Vi bruger både mørke og skygger, som titlen siger. Det handler om, at skygger kun kan eksistere i lys, ikke i mørke. Så hvis vi kan se skyggerne og frygter dem, er det fordi der også er lys. En sætning, der går igen i forestillingen, er: Lys mørket op. At de skygger, vi er bange for, måske er en del af os, de jagter os, siger instruktøren. 

Han forklarer videre, at stykkets budskab også er, at dem vi har mistet til selvmord, uanset hvor tæt på selvmordet har været, så kan deres skygger jagte os. Men de vil have, at vi bliver her, ikke at vi følger efter dem. Og det, at de ikke kunne se deres vej ud af ensomheden, kan og skal inspirere til, at vi finder vejen. 

For det er kun os selv, der kan gå den vej, påpeger Anders Glud Jensen:

- Det skal komme fra os selv. Det hjælper at have lys og folk omkring sig. Men der er ikke andre end os selv, der kan gå den vej. Det håber jeg er det, som folk mest tager med sig: At det er deres egen sti. De er nødt til at gå den selv, siger han.