Sisimiut Festival 2023: Vellykket koncert og børnearrangement

Bandet Rockstones var det eneste der ikke nåede frem til Sisimiut Festival. Men til gengæld spillede Da Bartali crew, Andachan og færøske Jensia og fik folk til at skråle og danse

Her er nogle stemningsbilleder fra Sisimiut Festival 2023 - Sisimiut Festival 2023 / Sergei Gapon / Arnajaraq Støvlbæk

Offentliggjort

Arrangørerne af Sisimiut Festival 2023 kan næsten ikke få armene ned:

- Afviklingen af Sisimiut Festival 2023 blev meget vellykket og på nær Rockstones som desværre blev forhindret i at nå frem, fik vi afviklet koncerterne og børnearrangementet med kæmpe tilslutning fra borgere og andre der gæster Sisimiut. Så et stort JA! vi er måske en smule trætte, men vi er meget glade og ser allerede frem til næste års Sisimiut Festival, jubler Johannes Ujo Müller.

Kæmpe tilslutning fra børnefamilierne

Arrangørerne var meget spændte på hvordan byens børnefamilier ville modtage arrangementet lørdag eftermiddag, hvor der var børnemusik samt en masse spændende oplevelser for børnene.

- Op til åbningen var jeg inde i teltet for at ordne noget, da jeg kom ud af teltet, kunne jeg næsten ikke tro på hvad jeg så, det var som at være på en parkeringsplads i en millionby. Alle de biler der var parkeret på rad og række så langt øjet rakte. Det var børnefamilierne der var kommet for at deltage i vores arrangement for børnene, fortæller en meget glad Johannes Ujo Müller.

Johannes fortæller at stedet ganske enkelt var fyldt med glade børn og voksne overalt, og især på grillstedet, hvor der blev bagt snobrød i lange baner.

Alle blev rørt over Tomba Feat med Mike Thomsen

Der var god musik over hele linjen, men en ting blev stort set alle rørt af, nemlig Mike Thomsens fortolkning af bysbarnet Tombas musik og sange:

- Til ære for Tomba, som desværre afgik ved døden til kræft sidste år og som derfor ikke nåede at give en koncert i Sisimiut Festival, sang multikonstneren Tombas sange, og ikke et øje var tørt, det var nemlig så rørende for os allesammen, fortæller Johannes Ujo Müller til Sermitsiaq.AG

Powered by Labrador CMS