musikvideo
Se video: Fed ny musikvideo fra Small Time Giants
Det populære grønlandske indierockband, Small Time Giants, har netop udsendt en fed musikvideo fra bandets debutalbum ‘Stethoscope’. Sangen hedder ‘Lights Off’ og er den anden musikvideo fra albummet
Den nye musikvideo er instrueret af grønlandske Mikael Lindskov Jacobsen. Om samarbejdet til musikvideoen fortæller forsanger, Miki Jensen:
- Mikael Lindskov Jacobsen er en virkelig dygtig filminstruktør og er en del af den talentfulde grønlandske filmscene der dukker op i disse år. Det er hans første musikvideo og han har valgt at lave filmen som et kunstværk og ikke som en traditionel musikvideo. Han har med hjælp fra blandt andet kunstner, Martin Brandt, fået bygget og håndmalet alle kulisserne og har benyttet sig af hver en kvadratmeter af vores øvelokale til at filme scenerne.
På fællesturne med Nanook
Det anmelderroste album, ‘Stethoscope’ udkom i efteråret 2014, om tankerne bag videoen fortæller Miki Jensen:
- Musikvideoen beskriver det at være på altid. For mange mennesker i dag er hele livet som et spil i et teaterstykke, hvor man hver dag spiller forskellige roller. Budskabet er at der findes ro og ærlighed backstage og ikke på scenen. Det har vi prøvet at visualisere med et par, der er på forskellige dates. Når man er på date skal man prøve at være den man siger man er. Men det ender med, at den man lader som om man er, kun bliver den person som hun vil have.
Small Time Giants tager i denne uge på en fællesturne med Nanook i de større danske byer. Herunder kan du se hvor og hvornår de spiller:
- 7. maj 2015 - kl. 20.30 - Studenterhuset - Aalborg
- 8. maj 2015 - kl. 19.00 - Head Quarters - Aarhus
- 9. maj 2015 - kl. 21.00 - Loppen - København
- 10. maj 2015 - kl. 16.00 - Nordatlantisk Hus - Odense
Se den nye musikvideo fra Small Time Giants i afspilleren øverst i artiklen.