Se programmet her: Tivoli tæller ned til grønlandsk folkefest
Den 31. juli og 1. august holdes der “Grønland i Tivoli”, der er spækket med optrædener af grønlandske kunstnere og workshops, der har fokus på grønlandske traditioner, sport og den nyeste forskning.
Grønland i Tivoli blev i 2018 afviklet i et varmt og solrigt vejr, som det fremgår af dette arkivfoto.
Foto: Grønland i Tivoli
Traditionen med at afholde “Grønland i Tivoli” fandt første gang sted tilbage i 1976 og har siden udviklet sig til en af de største grønlandske kulturbegivenhed uden for Grønland.
- Grønland i Tivoli er Grønlands største kulturbegivenhed, og jeg er som grønlænder rigtig stolt over, at vi har formået at sammensætte så fantastisk et program, som giver alle besøgende i Tivoli mulighed for at fejre den grønlandske kultur. Der vil igen i år være musik, kunst, design og hygge i Tivoli. For andet år i træk vil der være en stribe af talks der sætter fokus på Grønlands historie, forskning, fotos samt om Arctic DTU’s og Blue Water Greenlands aktiviteter. Styregruppen Grønland i Tivoli ser frem til at byde velkommen til et brag af en kulturfest, siger Kim Falck-Petersen, der er formand for styregruppen, der planlægger to-dages eventen, i en pressemeddelelse.
Program for Grønland i Tivoli
Onsdag den 31. juli
11.00 Grønlandske boder ved Plænen og Pergolaen frem til klokken 23.00
12.00 Ansigtsmaling for det yngste ved Pergolaen frem til klokken 18.00
12.30 Rasmus Klump og Flora besøger bodområderne en gang i timen.
13.00 Velkomst fra Plænen med konferencier Carsten Sirgstad.
13.00 Foredrag om den historiske relation mellem Grønland og Danmark ved Pergolaen.
13.05 Arctic Sport Greenland opvisning foran Plænen – sker igen klokken 15.00.
13.45 Børnesange med Anna og Ib foran Plænen.
14.40 Talk om viden og forskning om svære oplevelser ved Pergolaen.
15.20 Foredrag om indlandsisen med glaciolog fra GEUS ved Pergolaen.
16.00 Arctic Sport Greenland workshop ved Pergolaen.
16.00 Talk om foto og lydudstillingen ”Siulit” ved Pergolaen.
16.00 Komiker Piitannguaq Alaufesen på Plænen.
16.40 Talk om Blue Water Greenlands aktiviteter ved Pergolaen.
17.20 Foredrag om arktisk teknologi og uddannelse af arktiske ingeniører ved Pergolaen.
17.00 Koret Sarpik på Plænen.
19.00 Tomba Jam på Plænen.
21.35 Sauwestari på Plænen.
Torsdag den 1. august
11.00 Grønlandske boder ved Plænen og Pergolaen frem til klokken 23.00
12.00 Ansigtsmaling for det yngste ved Pergolaen frem til klokken 18.00
12.30 Rasmus Klump og Flora besøger bodområderne en gang i timen.
13.00 Velkomst fra Plænen med konferencier Carsten Sirgstad.
13.00 Foredrag om den historiske relation mellem Grønland og Danmark ved Pergolaen.
13.05 Arctic Sport Greenland opvisning foran Plænen – sker igen klokken 15.30.
14.00 Arctic Sport Greenland workshop ved Pergolaen – sker igen klokken 16.30.
14.00 Børnesange med Anna og Ib foran Plænen.
14.40 Talk om viden og forskning om svære oplevelser ved Pergolaen.
14.45 Koret Sarpik på Plænen.
15.20 Foredrag om indlandsisen med glaciolog fra GEUS ved Pergolaen.
16.00 Talk om foto og lydudstillingen ”Siulit” ved Pergolaen.
16.40 Talk om Blue Water Greenlands aktiviteter ved Pergolaen.
17.00 Hyldest af sportspræstationer fra Arctic sport & Dene Games på Plænen.
17.20 Foredrag om arktisk teknologi og uddannelse af arktiske ingeniører ved Pergolaen.
19.15 Komiker Piitannguaq Alaufesen på Plænen.
20.00 Tomba Jam på Plænen.
21.30 Ole Kristiansen Band på Plænen.