jul

Se billeder: Ballettrin i Kulusuk

Julekoncerten i Kulusuk blev en begivenhed lidt ud over det sædvanlige

Natalie Holm Natalie Holm Natalie Holm Natalie Holm Natalie Holm Natalie Holm
Offentliggjort

Klaver med klassisk musik, ballet og polka. Det var nogle af ingredienserne, da børn fra Kulusuk fredag holdt julekoncert.

Koncerten var indøvet af Kulusuk musikskoles klaverelever samt elever fra 1. til 3. klasse i Kulusuk Skole, som dansede både klassisk ballet og polka. Drivkraften bag det hele er Natalie Holm, der er klaver- og danselærer for musikskolens elever i Kulusuk og koreograf på skolen.

- Der var en hyggelig julestemning. Eleverne fik vist publikum hvad de har lært. Stolte forældre lavede optagelser med deres kameraer til hjemmets arkiver, skriver Natalie Holm om julekoncerten.

- Det er dejligt at se at klavereleverne udvikler sig i den positive retning, bliver dygtigere, og fortsat har interesse i at lære, at spille klaver. At lære at spille klaver er en både udfordrende og lærerig proces, hvor eleverne får styrket deres hukommelse, motorik, følelser, musikalitet, sprog, intelligens, selvtillid og selvdisciplin.

- Eleverne bliver mere modige og tør stille sig op foran publikum og spille det de har øvet sig på, uden fejl. Jeg er utrolig glad for samarbejdet med Nuuks musikskole og for at jeg kan tilbyde bygdens børn, at lære at spille klaver og danse ballet på en professionel måde.

Billederne syntes at understrege den ambitiøse lærers pointe.

Powered by Labrador CMS