Filmfestivalen Berlinale 2025 gav Mikkel Paalu Bianco og Kamillo Ignatiussen en smagsprøve på den festivitas, der omgiver store filmfestivaler. Og formentlig en oplevelse for livet.
Tilbage i Grønland efter en smuttur til filmfestival i Berlin: Kamillo Ignatiussen og Mikkel Paalu Bianco.Oscar Scott Carl
Det var
kulminationen på en lang rejse for Kamillo Ignatiussen og Mikkel Paalu P. Bianco
at kunne stige ud af en af Berlinalen officielle biler og gå på den røde løber foran
den ikoniske biograf Zoo Palast onsdag den 19. februar.
Først skulle de unge
gutter fra hjembyen Tasiilaq til Kulusuk.
Det var
kulminationen på en lang rejse for Kamillo Ignatiussen og Mikkel Paalu P. Bianco
at kunne stige ud af en af Berlinalen officielle biler og gå på den røde løber foran
den ikoniske biograf Zoo Palast onsdag den 19. februar.
Annonce
Først skulle de unge
gutter fra hjembyen Tasiilaq til Kulusuk.
Så med Dash-8 videre til Nuuk og videre
med atlantfly til København. Derfra over i bil via færge til Tyskland og videre
sydpå til de ramte Berlin, kort før de skulle op ad løberen.
- Vi havde to
timer, så vi tog et hurtigt bad og så afsted til biografen. Vi fik ikke sovet
efter den lange tur, fortæller Kamillo Ignatiussen, da AG møder ham og Mikkel
Paalu P. Bianco i Nuuk, hvor de opholder sig et par dage, inden turen igen går
hjem til Tasiilaq.
Det er første
gang, de to rejser uden for Grønland, og de har derfor fået deres første pas i
forbindelse med, at kortfilmen ”Anngeerdardardor” (”Tyven/The Thief”) blev
udtaget til konkurrence på Berlin Filmfestival i ungesektionen Generation.
Hvad er jeres
bedste minde fra visningen?
- Jeg husker mest,
at skulle op på scenen for at svare på spørgsmål fra publikum. Det var i den
andenstørste biograf, og der var en masse mennesker foran mig. Det var vildt,
fortæller 18-årige Kamillo.
Mikkel Paalu på
19 år, husker bedst blitzene fra den røde løber.
- Det var, da vi
fik taget billeder ved siden af biografen på den røde løber. Det var sjovt, og
nok det, jeg husker mest, siger han.
Begge var
festklædte i jakkesæt, mens Mikkel Paalus var sort med et smalt slips, mens
Kamillos var lysende blåt og med sort butterfly.
Autografer
Kamillo Ignatiussen ved verdenspremieren på kortfilmen ”Anngeerdardardor,” hvor han spiller hovedrollen, drengen Kaali.Jan Kraus
Filmen, der er
instrueret af Christoffer Rizvanovic Stenbakken, blev optaget i Tasiilaq i 2023
og fortæller historien om teenageren Kaali, spillet af Kamillo Ignatiussen,
hvis elskede slædehund er blevet stjålet – tror han – og går derfor i panik.
Han ved nemlig, at løsgående hunde bliver skudt, og derfor indleder han en
hæsblæsende jagt på sin hund sammen med vennen Bartilaa (Mikkel Paalu P.
Bianco).
Kortfilmen modtog
bragende bifald efter verdenspremieren, ifølge dagbladet Politikens udsendte
reporter på stedet.
Efter visningen skulle
filmholdet op på scenen til såkaldt ”Q and A” - spørgsmål og svar.
Men det var ikke
slut med dét, fortæller de:
- Jeg troede, vi
skulle helt ud af biografen, men det viste sig, at der var et bord, hvor vi
skulle give autografer, siger Kamillo og tilføjer:
- Det gik ret
hurtigt, at jeg vænnede mig til det.
På spørgsmålet om
de forestiller sig at gå skuespillervejen, lyder svaret:
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.