GUX
Qilaat på skoleskemaet
Kulturarven er i disse dage i centrum på GUX i Sisimiut
Pennen og laptoppen er i disse dage afløst af trommer på GUX i Sisimiut.
2.års Kulturfagselever har valgt at lave projekt om trommen og trommedans i disse dage. Trommedanserne Leif Immanuelsen og Nuka Alice Lund introducerede eleverne til trommedans. De fortalte også om deres erfaringer med trommen.
- Jeg finder det vigtigt at kulturarven om trommedansen formidles til de unge, siger Leif Immanuelsen.
Fandt identitet
Og det faldt tydeligvis i god jord hos eleverne
- Jeg har fået rigtigt meget ud af at have projekt om Qilaat. Vi har fået viden om hvordan og hvornår vore forfædre brugte Qilaat. Før i tiden hørte jeg kun om trommesang og dans, nu har jeg viden om baggrunden. Det betyder rigtigt meget for mig og min identitet, siger Jakobine Kreutzmann fra 2. G.
- Vi bør værne om dem den grønlandske kulturelle arv, da den har stor betydning for vor historie samt den næste generation, lyder det fra 3.års GUX- elev Lene Petersen.
Projektet afsluttes i morgen i skolens aula, hvor eleverne viser deres egen tromme og fremfører trommedans. Det sker kl 12.30.