Pris gjorde anorak hvid

For over 100 år siden, tog John Møller som den første grønlandske fotograf billeder af livet i primært Nuuk, hvor han boede. Det giver nutidens beskuer af billederne et helt unik indblik i livet mellem 1889 indtil 1935, da han døde. Han blev født i 1867.

Det fortalte museumsinspektør fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Hans Lange om til Katuaqs månedlige kulturarrangement, Ileqquvut. Samtidig med at en lille del af John Møllers 3200 billeder, som museet er i besiddelse af, blev vist på en stor projektor. 

De 3200 billeder skal ses i lyset af, at der boede op mod 15.000 mennesker i hele Grønland i den periode, hvor John fotograferede. 

En sjov detalje er, at John Møller var søn af AGs daværende redaktør, Lars Møller, som stod i spidsen for avisen i næsten et halvt århundrede – præcist 49 år! Han blev redaktør i 1873 og stoppede som næsten 80-årig i 1922. Der er selvfølgelig også billeder af ham og hans kone, Johns mor, i samlingen. 

Som så mange andre mænd i den tidsalder, var John Møller ikke kun fotograf. Han var også trykker, tolk, ornitolog og politiker.

- Nogle af Johns første billeder var af elever på Seminariet, fortæller Hans Lange, der også gerne vil nævne tøjet.

- Langt de fleste mænd begyndte først at bruge hvide anorakker efter 1910, mens de hovedsaligt var i mørke farver før 1910, siger han og forklarer, at grunden til de mørke farver angiveligt skulle have været for at ligne de danske habitjakker. Og før det var anorakker sorte.

- Anorakker blev hvide efter 1910, fordi hvidt stof var billigere end sort stof, fortæller Hans Lange.

Ventetid 

På et af billederne ses også en datidens store kendisser, den seminarieuddannede Rasmus Berthelsen, kaldet Kikkik, der skrev og komponerede salmen ”Guuterput”. På billedet står han sammen med sin familie. Men hvis man undrer sig over, hvorfor mange sad ned på billeder fra dengang, så er det simpelthen fordi udstyret var stort, tungt og svært at betjene.

- Så hvis man skulle stå op, skulle man stå helt stille, når billedet blev taget, siger Hans Lange. 

Det tøj, som familien Berthelsen har på, repræsenterer den vestgrønlandske festtøj fra Nanortalik til Upernavik på den tid. 

Anorak, sælskindsbukser og korte kamikker, som Rasmus Berthelsen har, var den traditionelle herrebeklædning. For kvinderne var det nationaldragten. Tøjet for det allernordligste og Østgrønland var anderledes, fortæller Hans Lange og går videre i teksten.

Så skal det nemlig handle om hjem. 

Nationalmuseet har blandt andet brugt John Møllers billeder til at sammenligne grønlandske og danske hjem. På den måde har museet fået opbygget udstillingshjemmene, som man i dag kan se på museet. Ens for begge kulturer var, at der hang billeder af vigtige kulturpersonligheder, som for eksempel Samuel Kleinschmidt og Grundtvig. 

Der er billeder af forstanderskaber og Landsrådet. Forstanderskaber var lokale, administrative råd, der eksisterede fra 1857-1911. Hans Lange fortæller, at forstanderskaberne havde uniformer i form af en sort anorak og en hue. Billeder af Landsråd før 1905 viser, at der var meget få hvide anorakker, mens billeder fra senere viser langt flere hvide anorakker. 

Seks arbejdsdage

Hans Lange beder dog den lille forsamling i Katuaq om at være opmærksom på, at tøj på billeder måske også kan være lidt misvisende. Festtøj, som mange er iklædt på fotos, var tøj, der blev brugt om søndagen, når de havde fri. Folk i KGH arbejdede for eksempel fra klokken seks morgen til seks aften hver dag undtagen søndag, hvor man så tog sit fine tøj på. 

Fra præsternes verden har han også fået taget et billede af Christian Rosing, der gennem mange år var præst i Østgrønland. Han var præsten, der fik det østgrønlandske folk med på kristendomsvognen. Senere blev hans søn også præst og fungerede ligeledes på østkysten. Mathias Storch er også at finde på John Møllers billeder af præster. 

Det fører Hans Lange videre til Thule-området, der først blev koloniseret i 1909 med Gustav Holms ankomst som præst. Altså næsten 200 år efter Hans Egedes ankomst. Hvilket, der også er billeder af. Af 200-års jubilæet i 1921. Året, hvor også en dansk konge og hans familie første gang kom til Grønland. 

Dagbladet Politiken skrev 2. juli 2021 om det første kongebesøg ud fra et filmklip om besøget, sådan her:

- Christian X i admiralsuniform og fjerprydet hovedbeklædning vakte begejstring hos mange grønlændere. Men der var et voksende ønske i Grønland om ligestilling med danskerne – og samtidig var kongebesøget også i dansk egeninteresse i kampen for at få international anerkendelse af Grønland som dansk koloni. Selv var kongen begejstret for de mange kajakopvisninger og uddelte præmier, tobakspiber og knive til de dygtige fanger. 

John Møller har også fanget øjeblikke med Knud Rasmussen og William Thalbitzer til jubilæet i Nuuk. William ses med kamikker til sit danske jakkesæt.

Hjælp til navne

Arktisk Institut i København havde også fået nogle minutter til et oplæg om det store digitale fotobibliotek, de har fået opbygget, de senere år. Her viste fotoprojektleder og historiker, Stig S. Rasmussen et lille udvalg af billeder fra fotograf Jette Bang og læge Th. N. Krabbe. Krabbe var en dansk læge, der boede i Grønland i to årtier. De fleste af dem i Nuuk. Han har for eksempel taget et i billede i 1899 af kvinder, der skovler sne. Flere meter høj sne. 

- På Arktisk Museum har vi mange billeder, hvor vi ikke ved, hvem der er på billederne. Hvis I kender nogle på billederne, så kontakt os endelig, så vi kan blive klogere og sætte navne på. Det har vi alle sammen glæde af, sagde han over en videoforbindelse. 

Blandt Jette Bangs billeder kan Grønlands første selvbetjeningsbutik også findes. Det er fra Nuuk i 1961. Der begyndte man altså at gå væk fra købmanden, der samlede varer ind for en og til selv at handle. 

Jette Bang har været Grønland rundt, de billeder kan man se i hendes store samling via Arktisk Instituts fotosamling.