Pele Møller er modtager af kulturprisen
I forbindelse med nationaldagen uddelte Naalakkersuisut kulturprisen og opmuntringsprisen til henholdsvis Pele Møller og Jens Christian Lyberth Lennert
Musiker Pele Møller er årets modtager af Kulturprisen.
Overrækkelsen skete i kulturhuset Katuaq i Nuuk i dag, i nationaldagen.
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur og kirke Ane Lone Bagger (S), stod for uddelingen af prisen.
- Fra start 1990’erne skabte han sit eget orkester, hvor de spiller jazzmusik. En genre, som han har lyttet til siden barndommen, og som har præget hans musikalske stil. Han har været med til at udgive i alt 17 albums. En del med sit eget orkester samt til andre musikeres udgivelser. Desuden har han udgivet undervisnings dvd i guitarspil med sine egne værker og er stadig en aktiv underviser gennem fritidsundervisning i guitar og for andre målgrupper, sagde Ane Lone Bagger i forbindelse med uddelingen af prisen
Pris til ung filmskaber
Pele Møller er ikke den eneste, der fik pris. Opmuntringsprisen gik nemlig til den unge filmskaber, Jens Christian Lyberth Lennert.
Naalakkersuisuts Opmuntringspris på 10.000 kroner blev stiftet i 2016, og den uddeles til et ungt talent i forbindelse med 'Kulturprisen'.
Naalakkersuisut stiftede Den Grønlandske Kulturpris i 1982. Den uddeles sammen med 50.000 kroner til en eller flere personer eller organisationer, der har ydet en ekstraordinær indsats for det kulturelle liv. Prisen uddeles hvert år på nationaldagen.