På bryllupsrejse i Sydkorea: Realiserede en uvirkelig drøm

- Først kunne jeg ikke forestille mig at rejse så langt væk. Det længste, jeg har været væk, er nok Italien.

Johanna Scivoli trækker på smilebåndet og ler sin karakteristiske, afdæmpede latter ved tanken om, at hun her i Nuuks vintermørke i dag sidder med uforglemmelige bryllupsrejseminder fra sommerens tre måneders ophold i Sydkorea.

Den 24-årige Johanna og hendes mand, Walter på 36 år, har os budt indenfor i deres hjem i Blok 7 på Nuuk, hvor der er klaver i køkkenet og brætspil under sofabordet. På væggen hænger billeder af parret, da de blev gift i 2020.

Det år hærgede corona-pandemien, hvilket er en af grundene til, at Walter og Johanna først i år fik realiseret drømmen om at bo i og opleve den sydkoreanske kultur i en længere periode. En anden grund var, at de først skulle spare op.

At det netop skulle være Sydkorea, opstod i en nygift cocktail, hvor den ene ingrediens var Walter Scivolis interesse for Asien.

En passion, han har dyrket, siden han var barn.

- Det har især været maden, og hvordan den blev lavet, jeg var interesseret i, griner Walter, som mange nuummiut sikkert har mødt stående bag disken i Brugsenis delikatesse i centrum af Nuuk.

Mens Walter godt kunne lide Asien og deres mad, lå Johannas interesse i at se film og serier. Heraf den anden cocktail-ingrediens. Og det blev en måde for de to nygifte at kombinere deres to lidt forskellige yndlingsbeskæftigelser var at finde frem til koreanske tv-serier, som eksempelvis ”Rookie Historian - Goo Hae Ryung” på Netflix.

- Vi kunne godt lide at se de sydkoreanske serier. Det var, som om personerne virkede mere uskyldige, og som om de var ordentlige mennesker, forklarer Johanna, der er administrativ medarbejder i Kommuneqarfik Sermersooq.

Serierne øgede samtidig gradvis lysten til at besøge den særlige sydkoreanske kultur. Men parret var enige om, at når nu det skulle være deres officielle bryllupsrejse, skulle det ikke bare være en 10-dages turisttur, hvor der kun var tid til seværdighederne.

- Vi er begge nogle, der har lyst til at undersøge et andet lands kultur på egen hånd. Forsøge at leve det liv, som indbyggerne har det sted, siger Walter Scivoli.

Økonomien under lup

Da først beslutningen var taget om, at turen skulle gå til Sydkorea, begyndte alle de praktiske spørgsmål at skulle besvares.

Ikke mindst hvordan rejsen og tre måneders ophold skulle finansieres. Det krævede en grundig revision af Scivoli-parrets økonomi, fortæller Walter og Johanna, som fandt ud af, da de lavede budgettet for turen, at de faktisk til daglig brugte penge på en hel del, der ikke var nødvendigt.

- Når man laver budget, finder man en masse ting, man ikke har behov for, siger Johanna.

Republikken Korea, som er det officielle navn for landet, ligger nærmest på den anden side af kloden i forhold til Grønland. Så et andet spørgsmål var, hvordan de skulle flyve herfra og til hovedstaden Seoul?

Walter Scivoli fortæller, at de via en ven, som havde været i Japan, fik at vide, hvordan de kunne bestille billige flybilletter til den lange rejse, som sammenlagt tog omkring 15 timer fra Københavns lufthavn via Tyrkiet og til Seoul.

Det allerførste møde med Sydkorea var ret så stressende.

Efter en lang flyvetur stod Scivoli-parret i en kæmpe lufthavn i Seoul omgivet af mennesker og skilte med koreansk tekst.

- Det var hårdt efter lang rejse, og meget anderledes. Der blev krævet meget sikkerhed med fingeraftryk og foto, og vi skulle skrive, hvor vi skulle bo. Og de var ikke supergode til engelsk, husker Johanna.

- Men det er også en del af charmen, tilføjer hendes mand.

De vidste godt, at sproget kunne blive en udfordring og fandt efterhånden frem til gode koreanske apps på telefonen, som kunne hjælpe med at oversætte fra engelsk til koreansk. Meget praktisk, ikke mindst for at forstå menukortet på restauranter.

- Vi kunne tage et billede af menuen, og så oversatte app’en det til engelsk, fortæller parret.

I det hele taget anbefaler Johanna og Walter, at man benytter sig af apps, hvis man vil til Sydkorea. For eksempel til at bestille en taxi. Og Google Maps fungerer ikke ordentligt, men i stedet kan man bruge den sydkoreanske ”Naver Map”-app til at navigere rundt.

Kost og airbnb

Hvad angår logi, valgte parret at bo i airbnb.

Altså i boliger, som lejes ud af private til turister. Det gjaldt her om at finde dem, der blev anmeldt positivt og benævnt som ”super hosts” (superværter, red.), for ellers risikerer man at politiet dukker op, fordi udlejningen viser sig at være ulovlig.

Lejlighederne de boede i, kostede omkring 9.500 kroner om måneden. Og værterne var gode til at tjekke om deres betalende gæster havde alt, de skulle bruge. Så der kom friske håndklæder og rengøring.

Trods deres research forud for rejsen, var der én ting, de ikke fik tjekket godt nok. Nemlig muligheden for at tage et job, også selv om det bare var ulønnet. Til det skal man sørge for at have lavet en aftale med en arbejdsgiver, inden man rejser ind i landet, og det missede Walter og Johanna.

- Men det betød ikke så meget i sidste ende, forklarer parret.

For det første havde de deres opsparing, for det andet kunne Johanna arbejde pr. langdistance via sin tilknytning til Jehovas Vidner, hvor hun frivilligt er med til at oversætte materiale for trossamfundet.

For det tredje var leveomkostningerne til at overskue. Metroen var for eksempel billig. Andre ting, såsom importerede madvarer, pizza eller jordbær, var dyrere.

- Vi levede ikke luksuriøst. Det var ikke fordi, vi havde en kæmpe opsparing. Men det var fint nok, siger Johanna, der også fortæller om et overraskende positivt møde med tolkekolleger fra Jehovas Vidner i Sydkorea.

- Det var en dejlig oplevelse. Jeg troede, vi bare skulle sige hej til hinanden. Men de havde planlagt en masse for mig og tog imod med balloner, små gaver, ”Welcome Johanna” og en masse kage. Det var jeg meget taknemmelig over, siger hun.

God mad

Da det oprindeligt var det asiatiske køkken, der havde vakt Walter Scivolis interesse, må vi nødvendigvis også høre, hvad parret så fik at spise under deres ophold?

- De og vi spiste rigtig meget ris, det vi kalder sticky rice. Og så fik vi ofte ”korean barbecue” som er kød, der bliver stegt på bordet, fortæller Walter.

Han forklarer, at det er typisk at bruge et stort blad, hvorpå man putter kød, fisk eller grøntsager, og derefter spiser hele molevitten.

- Faktisk spiser de mange grøntsager, siger Walter Scivoli.

Parret kan i øvrigt aflive myten om, at man spiser hunde i Sydkorea. I hvert fald er det blevet forbudt, fortæller Walter og Johanna. Heller ikke insekter oplevede de, at få tilbudt.

I det hele taget var der ikke noget specielt mærkeligt rent kulinarisk, synes de. Måske bortset fra hele blækspruttechips. Samt:

- Stegte kyllingefødder. Det nåede vi dog ikke at smage, smiler Johanna.

På vulkanøen Jeju, Koreas Hawaii, havde mandarinerne en anden sødme, og et kendetegn for øen er deres ”Jeju Black Pork”- en koreansk race af tamsvin, der siges at have en unik smag, ifølge wikipedia. Der også oplyser, at det drejer en lille gris, med sort hud og glat hår.

- Black pork havde en meget lækker smag, siger Walter.

Vi var deres gæster

Johanna og Walter havde besluttet sig for at opholde sig på i alt tre forskellige steder i løbet af de tre måneder, fra starten af juni til slutningen af august i år.

To af stederne ville de opholde sig i, i længere tid. Det gjaldt dels forstaden Incheon to timers metrokørsel fra Seoul, og dels øen Jeju, der kaldes for Sydkoreas Hawaii. Indimellem var de en uges tid i Gimpo, for at deltage i et Jehova Vidners stævne.

- Vi syntes aldrig, vi kedede os. For vi oplevede så mange nye ting, siger Johanna.

Walter oplyser supplerende, at deres tilgang var at være åbne omkring den anderledes kultur og folk og deres måde at gøre tingene på.

- Vores mindset var, at vi tager ned for at lære noget af dem. Vi er gæster i deres land. Det virkede, som de var glade for den tilgang, siger Walter.

Han og Johanna beskriver koreanerne generelt som meget reserverede, og at de derfor kan virke en smule uhøflige. Men det er kun på overfladen, har parret erfaret:

- Når vi selv tager første skridt og hilser dem på deres eget sprog, lyser de op og åbner sig for os, beretter Scivoli-parret og oplyser, at overraskende mange sydkoreanere faktisk kendte til Grønland.

- De ved, hvor Grønland ligger, hvordan det ser ud og de forbinder det med Danmark, siger Walter og påpeger, at den sydkoreanske befolkning er ret veluddannet.

Udover at flere koreanere udtrykte glæde over Danmark og begrebet ”hygge,” så Scivoli-parret flere logoer med isbjørne.

- Jeg tror generelt, de har en interesse for Norden, siger Walter.

Deres venner syntes, at Sydkorea lød spændende, mens rejsemålet gjorde deres forældre og familier mere nervøse, fordi landet ligger op ad Nordkorea og der gennem tiden og indimellem stadig er spændinger mellem de to nabolande.

- Men det er to meget forskellige lande. Vi oplevede Sydkorea som et trygt og sikkert sted, siger Johanna og Walter, der ikke er i tvivl om, at de gerne rejser ud i verden igen.

Og næste gang kunne godt være til Sydkorea.

Dog lokker andre destinationer også, både i Asien og mere hjemlige breddegrader:

- Filippinerne måske. Vi har også talt om at besøge Færøerne og Italien, siger Walter, der selv har italienske rødder og familie i Toscana-regionen.