Ny teaterforestilling: Sex og kærlighed på scenen

Gennem dialog, dans og musik vil en ny ungdomsforestilling åbne for en samtale om sex, kærlighed og kroppen.

Aviana Steinbacher og Josef Tarrak-Petrussen er på scenen i stykket ”Marlukasiulluta// DVITO // Lets talk about it.”
Offentliggjort

- Jeg syntes, vi manglede en forestilling, hvor der blev snakket åbent om sex og krop. Også selv om det er pinligt. En åben samtale, for at give et ordforråd, uden at pege fingre ad nogen.

Det fortæller skuespiller Aviana Steinbacher, der om en lille måned springer ud som manuskriptforfatter med forestillingen ”Marlukasiulluta// DVITO // Lets talk about it.”

- Jeg syntes, vi manglede en forestilling, hvor der blev snakket åbent om sex og krop. Også selv om det er pinligt. En åben samtale, for at give et ordforråd, uden at pege fingre ad nogen.

OM TEATERSTYKKET

Manuskript: Aviana Steinbacher

Skuespil: Joosef Tarrak-Petrussen og Aviana Steinbacher

Instruktion: Hanne Trap Friis

Scenograf: Lisbeth Poulsen

Lyddesign : Andachan

Lysdesign og filmisk univers: Naleraq Eugenius

Dramaturg og sproglig konsulent: AneMarie Ottosen

Co-produceret af : Teater freezeProductions og Naleraq Lights.

Støttet af: Grønlands Kunstfond, Tips-og Lotto midlerne, Den Grønlandske Fond, Statens Kunstfond, Aarhus Kommune, Najukkami Tapiissuteqartarfik,-lokalpuljen, Wilhelm Demantfonden, Puljen til Kulturprojekter mellem Grønland og Danmark.

Det fortæller skuespiller Aviana Steinbacher, der om en lille måned springer ud som manuskriptforfatter med forestillingen ”Marlukasiulluta// DVITO // Lets talk about it.”

- Ideen kom i november sidste år. jeg ville gerne prøve at skrive en forestilling, som alle kunne have godt at høre om. Om kvindekroppen og noget seksuelt befriende, for begge parter, fortæller hun.

Aviana Steinbacher medvirker selv i stykket sammen med Josef Tarrak-Petrussen, og Hanne Trap Friis er instruktør og derudover producent i samarbejde med lysdesigner og producent Naleraq Eugenius.

Da AG møder holdet i ungdomsklubben NUIF er det endnu på et tidligt stadie, hverken kulisser eller lys er færdigt endnu. Men som publikum kan vi se frem til en forestilling, der vil vise, hvordan et forhold kan udspille sig, fra man møder hinanden til man er mere etableret.

- Vi viser, hvordan man kan tale sammen. Og hvordan mænd taler med mænd. Hvordan der kan være forskelle på det, vi taler om, siger Hanne Trap Friis.

Hun fremhæver, at det er en ung forestilling i den forstand, at den er skabt af unge kræfter.

- Koreografierne bliver skabt af de unge, efter dialog med mig samt dramaturg AneMarie Ottosen, siger instruktøren.

Det er en forestilling, der rummer meget musik i den elektroniske genre skabt af Anda Otto Schmidt, bedre kendt som Andachan. Og der vil også være meget dans ligesom forestillingen har et smukt filmisk univers, som bliver en del af Lisbeth Poulsens scenografi. En meget nutidig forestilling, der henvender sig til unge fra 15 år og opefter.

Aviana Steinbacher fortæller, at selv om det langt fra er en forestilling om seksualundervisning, bliver der vist forskellige ting fra livet hun ville ønske, hun fik med i seksualundervisningen som et ungt, seksuelt væsen. Som for eksempel grooming. Og samtykke.

Porno med

Stykket vil også handle om porno.

- Stort set alle ser porno. Alligevel er det lidt skamfuldt. Men hvorfor egentlig? Spørger Aviana Steinbacher.

Hanne Trap Friis påpeger, at mange unge måske henter deres seksuelle inspiration fra porno-industrien. Men der kan være meget langt fra pornofilmenes udgave af sex og til virkeligheden.

- Sex og kærlighed kan være forbundet, men behøver ikke at være det. Mange unge har set noget, der ikke er virkeligt, siger instruktøren.

Hun fremhæver videre, at der i arbejdet med stykket har været mange gode samtaler, også mellem generationerne, som hendes egen og skuespillerne.

- Vi har haft mange sjove samtaler, som også viser, at vi er forskellige i forhold til vores krop. Ældre taler for eksempel ikke så meget om erektionsproblemer. Men det har vi gjort – alt sammen i et humoristisk rum, for ellers er det svært, siger Hanne Trap Friis.

Både Josef Tarrak-Petrussen og Aviana Steinbacher husker, hvor akavet det kunne være i skolen, når der var seksualundervisning.

- Jeg var den eneste dreng, der ikke pjækkede til de timer. Så jeg sad der blandt alle pigerne og skulle lære, hvordan man trak et kondom ned over en dildo, fortæller Josef Tarrak-Petrussen.

Aviana Steinbacher betoner, at visse seksuelle emner er mere tabubelagte hos det ene køn end hos det andet.

- Der er en større norm i, at mænd taler om størrelsen, deres pik og onani. Mens kvinder har et større tabu ved at tale om onani, siger hun.

Tonen i forestillingen er lettere og lysere end nogle af de stykker, som Teater freezeProduction tidligere har stået bag, understreger holdet.

- Nu viser vi noget, hvor kolonihistorien ikke er central. Der er ikke seksuelle overgreb eller alkoholisme i stykket, siger Hanne Trap Friis.

- Det er meget forfriskende at skulle spille i et stykke, hvor det ikke er i fokus, supplerer Josef Tarrak-Petrussen.

Samtidig er det vigtigt med forestillingen at den er universel. Det er ikke et stykke, der er forbeholdt grønlandske unge.

- Den er identificérbar. Alle unge vil kunne forholde sig til forestillingen, ligegyldigt hvor vi tager hen. Det handler om fællesskab og vi håber at kunne give et sprog til en åben samtale om sex, kærlighed og krop, siger Aviana Steinbacher.

Forestillingen har premiere den 26. september i Nuuk. Senere skal den rundt i landet. Den har også premiere i Danmark, i Aarhus, og håbet er ,at den vil komme på turné både i Grønland og Danmark.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS