Ny filmlov: Udvalg kræver flere ændringer

For at finansiere en ny filmlov, der skal understøtter filmkunsten erhvervsmæssigt og kulturelt, var det Naalakkersuisuts plan, at man blot overførte 3,9 millioner kroner fra de støttemidler, som Eqqumiitsuliornermik Aningaasaateqarfik administrerer. 

Under førstebehandlingen af filmloven blev der rejst kritik af, at Eqqumiitsuliornermik Aningaasaateqarfiks støttemidler skulle reduceres, så filmloven kunne realiseres.

Af betænkningen, som det politiske udvalg har udarbejdet, fremgår det, at man “opfordrer Naalakkersuisut til at fremkomme med ændringsforslag således, at de 3,9. mio. kr. ikke overføres fra Eqqumiitsuliornermik Aningaasaateqarfik til filminstituttet’s støttemidler, og midlerne findes et andet sted”.

Formålsparagraf

Betænkningen indeholder andre elementer, der kræver en justering af loven.

Således ønsker udvalget, at det kommende Grønlands Filminstituts formålsparagraf, der har følgende ordlyd “at fremme filmvirksomhed, filmkultur og biografkultur i Grønland” ændres, så ordet biografkultur erstattes med filmfestivalkultur. Udvalgets begrundelse er, at “festivaler kan afholdes de steder, hvor der ikke er en biograf”.

Udvalget foreslår også, at bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode på fire år halveres.

Lov om filmvirksomhed får en stor betydning for filmbranchen

- Det er udvalgets opfattelse, at en funktionsperiode på 2 år vil være mest hensigtsmæssig for de bestyrelsesmedlemmer der arbejder med film, da de under deres funktionsperiode ikke ville kunne søge om støtte til film og leve af det. Medlemmerne der beskæftiger sig med film, vil få bedre mulighed for at kunne søge støttemidler efter funktionsperiodens ophør. Dette vil betyde, at filmfolk vil kunne leve af at lave film og bidrage til at fremme film i Grønland, skriver udvalget i sin betænkning.

Bopælskrav

Det er samtidig udvalgets holdning, at der skal knyttes et bopælskrav til bestyrelsesmedlemmerne på mindst fem år.

- Udvalget finder det vigtigt, at grønlændere der af uddannelsesmæssige eller lignende årsager har eller haft ophold uden for landet ikke bliver omfattet bopælskravet på 5 år, lyder det fra udvalget.

Udvalget består af politikere fra Inuit Ataqatigiit, Siumut og Naleraq med Najaaraq Møller som formand. Det er planen, at lovforslaget skal andenbehandles den 23. oktober.

Betænkningen kan læses i sin helhed via dette link