Nordboerne overlevede barske klimaforandringer i 200 år

Forskerne har længe antaget, at nordboerne enten uddøde eller forlod Grønland, da klimaet blev markant koldere i 1200-tallet. Nu viser resultatet af en ph.d.-afhandling, at nordboerne var langt bedre til at tilpasse sig de skiftende klimaforhold end man hidtil har antaget.

Faktisk levede de sejlivede vikinger op mod 200 år med barske forandringer i klimaet, skriver Videnskab.dk.

Kulden ramte hårdt men slog ikke vikingerne ud
I midten af 1200-tallet mødte de grønlandske vikinger, nordboerne, ikke mindre end 10 år med enormt kolde vintre og somre. Nordboerne, som havde slået sig ned som bønder, måtte i sådanne år sige farvel til store dele af deres kvæg.

De grønlandske vikinger var oven i købet afskåret fra selv at hente varer hjem fra Europa, fordi de ikke havde nok tømmer på øen til at bygge handelsskibe. De var derfor fuldstændig overladt til sig selv i dårlige tider, når skandinaviske handelsmænd ikke lige slog vejen forbi.

Men det slog ikke nordboerne ud; tværtimod levede de med barske og – skulle det vise sig – tiltagende klimaforværringer i op mod 200 år, idet de 10 år blot var starten på det, vi senere har lært at kende som 'Den Lille Istid'.

- De historier, vi hidtil har haft, om at klimaet blev dårligere, og så forsvandt nordboerne – de holder simpelthen ikke. De klarede sig faktisk i lang tid og var langt bedre til at tilpasse sig, end vi hidtil har vidst, lyder det fra ph.d. ved Nationalmuseet Christian Koch Madsen, som står bag det nye studie.

Tilpasningsdygtige vikinger
Christian Koch Madsen kunnet konstatere, at myten om de konservative vikinger, der ikke vidste, hvad ordet ’tilpasning’ betød, er forkert.

- De udnytter simpelthen hele landskabet. I stedet for at have én mark, hvor man går og høster intensivt, så bruger de hele landskabet, og det er ret unikt. De udnytter yderfjordene og bruger større arealer end andre steder. De rejser langt, og de specialiserer sig ud fra landskabets muligheder – så de steder, der er domineret af krat, begynder de eksempelvis at holde får og geder. De er enormt dygtige til at lave de her lokale tilpasninger, fortæller Christian Koch Madsen og fortsætter:

- Og da de hårde klimaforandringer begynder at sætte ind, kan vi se, at de yderste gårde lige så stille bliver forladt. Det tyder på, at der sker en centralisering af såvel magt som ressourcer, hvilket er et tydeligt modtræk til klimaforværringerne – selvom der nok er tale om et meget ufrivilligt et af slagsen.

Årsag til nordboernes forsvinden stadig ukendt
Om det i sidste ende var centraliseringen af et overraskende lille, og svindende, antal mennesker, der brød sammen under sig selv, om det var handelskollapset med Europa, eller om det måske i virkeligheden var mødet med inuitterne, der blev nordboernes endeligt – det ved vi stadig ikke. Ifølge Christian Koch Madsen var det formentlig et sammenfald af en masse uheldige omstændigheder.

Læs hele Christian Koch Madsens ph.d.-afhandling her