Neglelakken kan være farlig

Nyt forskningsprojekt viser, at stoffer i neglelakker, bagepapir, regnfrakker m.m. øger risiko for brystkræft. Grønlandske kvinder har deltaget i cancerforskningen

Indtil 1966 var der så at sige ingen grønlandske kvinder, der var ramt af brystkræft. Vestlig livsstil øger risikoen for brystcancer. Foto: Sermitsiaq.AG arkiv
Offentliggjort

Forskere ved Aarhus Universitet mener, at flere hormonforstyrrende stoffer burde være forbudt i flere dagligdagsprodukter. De såkaldte PFC stoffer, som findes i regnfrakker, pizzabakker og bagepapir, neglelakker og tandtråd eksempelvis.

Der er nemlig en stor risiko for, at disse svært nedbrydelige stoffer, er en risikofaktor for at udvikle brystkræft.

Det viser et nyt forskningsprojekt med deltagelse af de grønlandske kvinder med brystkræft. Resultatet er, at man for første gang kan sige, at der findes en klar sammenhæng mellem risikoen for brystkræft og udsættelse for perfluorcarboner.

Indtil 1966 var brystkræft var et relativt ukendt fænomen i Grønland. En af grundene til at studere brystkræft i de grønlandske kvinder var således mulighed for at lære mere om årsagerne til sygdommen.

- Der er ingen tvivl om, at Grønland befolkningen i de seneste 40-50 år i stigende grad har vedtaget den vestlige livsstil, og at dette til en vis grad forklarer stigningen. Men efter korrektion for kendte risikofaktorer såsom rygning, højt BMI og alder, vore tal viser også, at PFC-stoffer spiller en stor rolle i risikoen for at udvikle brystkræft, professor Eva Bonefeld-Jørgensen fra Aarhus Universitet, der mener, at forbrugerne skal oplyses om, hvilke stoffer der findes i emballagen. I dag har man mulighed for at købe for eksempel svanemærket bagepapir uden perfluorerede stoffer, men i langt de fleste tilfælde har forbrugeren ikke en jordisk chance for at gennemskue, om der er brugt PFC-stoffer i emballagen.

Artiklen er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health.

Powered by Labrador CMS