Naturmenneske i natursten

Digteren og politikeren Aqqaluk Lynge skrev i 1982 digtet »Arnarulunnguaq« om ekspeditionsdeltageren, som tilbagelagde 18.000 kilometer på den store slæderejse 1921-24:

Ingen har lavet en tavle,

en statue eller en bog.

Men din ånd og styrke

er overalt som et bånd

for vort folk.

I søndags læste Aqqaluk Lynge sit digt i Kolonihavnen i Nuuk, hvor der med 100 års forsinkelse er opsat en mindesten og skrevet en bog som udtryk for den anerkendelse og respekt, som Arnarulunnguaq har fortjent gennem alle årene siden afslutningen på 5. Thule-ekspedition.

Synål i rustfrit stål

Billedkunstneren Aka Høegh har sat et stolt mindesmærke for en usædvanlig kvinde.

Et stilfærdigt menneske, hvis indsats på den store slæderejse ikke kan overvurderes.

En stor sten i hvid granit danner et neutralt fundamentet for en sten med dramatiske former og farver.

Stenhugger Thomas K. Andersen, som har hjulpet Aka Høegh med hammer og mejsel, fortæller Sermitsiaq, at der er tale om en øjegnejs. (Ifølge ordbogen er øjegnejs en gnejsbjergart med »øjne« af feldspat, som er større end bjergartens øvrige mineraler).

Arnarulunnguaq var en beskeden kvinde, som lod sit arbejde tale for sig.

I stenen har Aka Høegh hugget et portræt af Arnarulunnguaq, som træder ud af rimtågen et sted i Canada eller Alaska.

Jobbeskrivelsen for Arnarulunnguaq var lang, men hendes evner til at holde deltagernes beklædning i orden under vanskelige vejrforhold var af afgørende betydning for rejsens gennemførelse.

Værftet i Nuuk har fremstillet en kæmpestor synål i rustfrit stål, der er stukket gennem stenen som et vidnesbyrd om Arnarulunnguaq indsats med nål og senetråd.

Stenen kaldte på mig

Aka Høegh har længe kredset om stenen på et skrånende område fra anstalten mod fjorden i Nuuk.

– Der er du jo, sagde stenen til mig, fortæller Aka Høegh til Sermitsiaq.

Billedkunstneren beskriver stenen som hård, autentisk og med sin helt egen historie.

Præcis som Arnarulunnguaq.

– Jeg ønskede at skabe et mindesmærke for et naturmenneske i en natursten. Og netop denne sten krævede ikke de store ændringer; den taler for sig selv.

Mindestenen for Arnarulunnguaq står i Kolonihavnen i Nuuk, hvor 5. Thule-ekspedition blev indledt 7. september 1921.