Naturen som levested og arbejdsplads

Anika, hendes mand Jon og deres tre børn Maliina, Villads og Tristan sejler i Nuuk-fjorden mod deres telt, der ligger i Godthåbsfjorden. Anika kan mærke en tryghed, der stille og roligt overtager hendes sjæl. Hun er omgivet af naturens rå og grænseløs skønhed dybt inde i Vestgrønlands store fjordsystem. Ah, følelsen er genkendelig, ånder hun ud.

- Ligesom da jeg var barn i Alluitsoq, tænker hun.

Hun smiler. Det er noget, hun gør tit. Gemt inde i blikket, er der en logik, der siger: Smil til verden og verden smiler til dig. Det er noget, hun tror inderligt på. Hun har lært det fra sin mor og det er noget hendes børn også skal lære. De ankommer til teltet. De skal være her i fem måneder. Her skal de arbejde og børnene skal i skole med deres private lærer. Midt i naturen.

Sådan har familien levet siden 2018. For bedre at forstå hvorfor, starter vi i 1978. Der bliver Anika Kirsten Krogh født. Alle hendes nære kalder hende for Pusser. Hun bliver født i Maniitsoq. Oprindeligt boede hendes forældre i Nuuk, men da faren Poul Henriksen, som er flymekaniker, skulle arbejde i Maniitsoq, boede familien der i nogle år. Men inden Anika fyldte et halvt år, flyttede de tilbage til hovedstaden. Anika er efternøler, hendes ældste storesøster er 16 år ældre end hende.

- Folk troede min søster var min mor, siger Anika Krogh.

De er i alt fem søskende.

Hendes forældre er Loritha Henriksen, der er indenfor politik.

Da Anika var omkring tre år, flyttede familien til Alluitsoq, en lille bygd i Sydgrønland med 21 indbyggere. Det er her, hun vokser op omgivet af får, grøn natur og fællesskab.

- Der var ikke nogen veje, butik eller en børnehave. Jeg elskede det! fortæller hun.

Dagene blev brugt til fåreholderi, gåture, fisketure og på at fange sæler. En gange om ugen sejlede de til Alluitsup Paa for at købe ind. Til storbyen, plejede Anika at tænke. Wow! Anika drømte om at arbejde i modebutikken KGH i Alluitsup Paa, når hun blev stor.

- Vi havde et fantastisk sammenhold og vi levede af at hjælpe hinanden. Det gav mig en stor tryghed, siger Anika Kirsten Krogh.

Kulturchok

I anden klasse var det tid til noget andet. Familien flytter tilbage til Nuuk og Anika startede i en dansk klasse. En stor omvæltning for hende.

- Lige pludselig skulle jeg snakke dansk og hed Kirsten. Jeg var ikke særlig god til dansk, så det var en hård tid. Men jeg havde mine søskende og familie, der støttede mig, fortæller Anika.

Hendes verden bliver vendt på hovedet. Det endte med, at hun snakkede dårligere grønlandsk i løbet af årene.

Efter endt folkeskole begyndte Anika på den gymnasiale uddannelse i Nuuk. I løbet af 1.g bliver Anika sendt ud til rektor. Hajja, hvad nu?

- Åh nej, hvad har jeg nu gjort? Det er nok fordi, jeg kommer for meget for sent, panikker hun på vejen mod rektors kontor.

Det viser sig dog, at hun var blevet valgt som ungdomsambassadør i FN og skulle rejse til Canada, New York og Hiroshima i Japan. Hun var 16 år.

- Jeg sagde selvfølgelig ja tak. Vi var fire fra Arktis, der var blevet valgt som ambassadører. Det var der, jeg holdt min første tale til mange mennesker, nuan! husker Anika.

Her finder hun ud af, at hun elsker at rejse. Det gav noget i hende at møde nye folk og opleve de forskellige kulturer i verdenen.

- Jeg blev helt forelsket i Japan og tænkte, at jeg ville bo der engang. Muligheden opstod ellers, da et kosmetikfirma spurgte mig, om jeg ville være model for dem. De snakkede med mine forældre og det hele. Men jeg var lige blevet forelsket og sagde nej tak, husker Anika.

Sådan er hun. Beslutsom og stædig.

Tjener pengene, men har ikke tid til familien

Da Anika Krogh var færdig med GU, rejste hun til Danmark og uddannede sig som markedsøkonom. Herefter fik hun job i Air Greenlands marketingsafdeling.

- Dengang hed det Grønlandsfly. Vi fik ansvaret for, at det det skulle hedde noget andet og skabe et nyt logo. Af nogle forskellige grunde endte det med, at det kun var mig, der skulle stå for det hele, fortæller Anika Krogh.

Hun skulle sørge for malingen af flyet, hangaren og bilerne. Hvordan skulle se flyet ud? Hvilken farve skal den have?

- Den røde farve repræsenterer selvfølgelig vores flag og vi blev meget stolte af det færdige arbejde. Det var en stor ære at være en del af den udvikling, siger hun.

Anika arbejdede meget. Hun rejste hver måned i mindst 14 dage. Især da hun blev country executive i selskabet Air Iceland, havde hun meget lidt tid til at være sammen med sine børn og sin mand.

- Min mand arbejdede også rigtig meget. Vi tjente pengene og manglede ikke noget. Men vi havde nærmest ikke tid til vores børn, siger hun.

Parret drev også en turistvirksomhed ved siden af deres arbejde.

På en meget sjælden fridag snakkede de sammen. Hvad laver de med de karrierejob, de har? De arbejder alt for meget, og har ikke tid til at lave alt det, de elsker.

- Vi er ikke drevet af penge, vi er ikke drevet af prestige, heller ikke fine titler, hvorfor gør vi så det her? Ajunngilaq. Vi bruger et helt år på at nulstille, så finder vi ud af hvad vi skal, fortæller Anika Krogh om deres beslutning.

Tre måneder senere havde de sagt deres jobs op og hele deres hjem var pakket ned i en container. Nu skulle familien ude og rejse i et år. Børnene var i seksårsalderen. Og så vandrede de i Mellemøsten.

- Børnene blev hjemmeskolet, og vi tog på en vandretur helt op fra grænsen af Syrien og så helt ned til Det Røde Hav, siger Anika Krogh.

Æsel som barnevogn

Familien vandrede i Jordan og sov i nogle presenninger om natten og gik omkring 25 kilometer om dagen.

- Vores yngste var meget lille. Derfor havde vi et æsel med, så når hun blev træt kravlede hun bare op. Vi brugte også en kamel i en ørken engang, siger hun.

I håb om deres børn har lært om den muslimske verden, og ikke bare hvordan man taler om dem i medierne, vender familien snuden tilbage til den kolde nord.

- Vi tænkte meget på, hvad vi skulle nu og besluttede, at det skulle være noget, der inkluderede hele familien, fortæller Anika Krogh.

Det blev til Camp Kiattua. Anika Krogh og hendes mand, Jon Krogh er grundlæggere af Nomad Greenland ApS. De har luksustelte i naturen og deres målgruppe er rige adventureturister.

- Men vi tjente slet ikke nok til at holde det kørende. Enten skulle vi opgive det og gå tilbage til vores gamle liv eller også skulle vi finde en meget billigere måde at leve på, så vi kan leve af den smule, vi tjente på turismen, fortæller Anika Krogh.

Selvom det var en hård beslutning for hende, blev det til at Anika og børnene skulle flytte til Danmark et halvt år ad gangen. Sådan lever de endnu. Det betyder, at familien bor i fjorden fra maj til september, og resten af året i Danmark i en bondegård. En hippiebondegård, som hun selv kalder den.

- Det er hos min mands gudforældre, hvor der nærmest ingen husleje og omkostninger er. Vi er omgivet af køer, gris og høns. Jeg er blevet helt god til at malke køer, smiler hun.

I de måneder familien bor i Nuukfjorden, møder de en masse mennesker fra hele verdenen.

Rige mennesker

- Naturen giver mig ro og det er også vores formål i vores virksomhed, siger Anika Krogh. Hun giver et eksempel på deres første kunde, der kom fra Tyskland. Han ankom til stedet sammen med sin kone og deres børn.

- Han var meget på sin mobil og var ikke rigtig til stede. Det var som om hans krop var der, men hans tanker var et andet sted, fortæller hun.

Efter nogle dage i fjorden var manden fra Tyskland noget anderledes, siger Anika Krogh.

- Hans kone takkede os. Hun fortalte, at det var den mand, hun blev forelsket i for 25 år siden. ’Mine børn har aldrig set ham og nu har de endelig set hvem, jeg blev forelsket i’, sagde konen. Og vi tænkte: Det er det, vi vil. At have succesfulde mennesker fra hele verden til at komme her, se og føle naturen, få respekt for naturen og genfinde sig selv, fortæller Anika Krogh.

Den berømte tv-personlighed Martha Stewart har været en af deres kunder, samt folk fra Rom, Singapore og USA.

- Vi har ikke hytter eller huse, men vi har telte. Fordi man skal kunne mærke naturen, høre regnen, man skal tage ud at fiske mærke fisken, smage fisken. Plukke bær og lave marmelade. Røre, smage, lugte og opleve, siger hun.

De hjælper hinanden i fjorden, har et fantastisk sammenhold og hjælper hinanden døgnet rundt. Lidt ligesom dengang de gjorde i hendes barndomshjem i Alluitsoq.