Når hænderne er godt skruet på

Stædighed. Kreativitet. Og problemløsning.

Tre egenskaber, som Palleq Petersen fik med af sin svenske morfar, Gunnar Stender.

Bedstefaren byggede sine egne instrumenter og var formentlig den primære inspiration for Palleq Petersen, der i dag ville foretrække kun at skulle bygge og reparere musikinstrumenter. Hvis ellers han kunne leve af det, hvilket ikke er nemt i dagens Grønland. Heldigvis har hans far, nu pensioneret flymekaniker Imiina Petersen, ladet sin fingersnilde gå i arv til sønnen. Og derfor arbejder Palleq i weekenderne hos Atlantic Music og til daglig som håndværker hos Nuuk Handyman, hvor han i øjeblikket har travlt med at renovere en hel etage for Tusass.

- Men når det arbejde er færdigt, så holder jeg ferie og så skal jeg kun arbejde med instrumenter, fastslår 37-årige Palleq, der er far til to børn på fem og to år og kæreste med deres mor, Sikkersoq Poulsen.

Parret mødte hinanden i Katuaq, hvor Palleq var ansat som tekniker og Sikkersoq arbejdede i Cafétuaq.

En dag spurgte hun, om ikke han kunne lære hende at spille på guitar? Og han tænkte, at han da godt kunne lære hende nogle akkorder.

- Så begyndte vi at hænge ud… og blev forelskede… og her 11 år senere har vi to børn, konstaterer Palleq med et smil.

Hvis han i dag skulle give et par gode råd til sig selv som ung skoletræt teenager med ”ild i røven,” skulle det være at sige ja til uddannelse og nej til smøger og sprut.

- Jeg ville råde mig selv til at tage en uddannelse. Så har du altid en plan B. Og at stoppe med at ryge samt passe på med sprutten, siger Palleq.

Da folkeskoletiden endelig var overstået, fik han gennem sin mors job en mulighed for at påmønstre Rigsombudsmandens skib HJ Rink, hvor han sejlede som dæksdreng op og ned ad vestkysten, fra Nanortalik til Upernavik.

En tur, der hver gang tog halvanden måneds tid med besøg i byer og bygder, og som han nåede at få to-tre stykker af. Palleq Petersen havde allerede god erfaring med at sejle fra jagtture med sin far. Og sejler også gerne i dag, når muligheden byder sig, på jagtture med sin fætter Nicholas og onkel Asbjørn.

- Jeg elsker at sejle. Og havde ellers tænkt på Georg Stage (skoleskibet, red.) dengang og blev godtaget til det. Men jeg synes, jeg skulle noget andet, og tænkte mere på håndværkerfaget, fortæller Palleq.

Han er vokset op med værktøj omkring sig og har tidligere fortalt til AG, hvordan han som otteårig gik i gang med at fikse sin bedstemors blender. Hvilket resulterede i en mindre ”næsten-ildebrand” på hans værelse, masser af røg og ingen elektricitet i huset. Samt et otteårigt sort ansigt:

- Så kom min far hjem fra arbejde, mit ansigt var fyldt med sod og der var ikke noget elektricitet i huset, så han spurgte, hvad jeg havde lavet. ”Ikke noget”. ”Hvorfor er du helt sort i ansigtet?” spurgte faren, der kørte en tommelfinger over hans kind.

- Der kom røg fra mit værelse. Da han åbnede døren, var blenderen helt forkullet. Så tog han bare stikket ud og tændte for sikringen og sagde, jeg skulle passe på, fortalte Palleq AG tilbage i 2020.

Det var fundet af en gammel guitar, en rød Stratford, der lå kasseret på Radiofjeldet, som fangede hans blik og for alvor fik interessen for instrumentmageriet til at vokse i ham.

Palleq var 14-15 år, da han tog den vragede guitar med sig hjem og som en anden kirurg åbnede instrumentet for at sætte det sammen igen til et nyt liv:

- Jeg fik målt alt igennem og loddede det om igen. Jeg manglede en forstærker, jeg havde ikke en, så så jeg på min computer, som havde to højtalere. Dem tog jeg og satte i guitaren og så var der lyd. Det var fascinerende, og siden da har jeg hamstret instrumenter. Samlet dem, skilt dem ad og lavet et eller andet Frankenstein ud af det, forklarede han i 2020-artiklen.

Ud og hjem igen

Selv om han i dag er, hvad man kalder en autodidakt eller ufaglært håndværker, skyldes det nu ikke, at han aldrig har sat sig på skolebænken igen.

For 10 år siden – før de blev forældre – rejste Palleq til Danmark sammen med Sikkersoq, som skulle starte på psykologistudiet i Danmark. Palleq besluttede at gå i gang med møbelsnedkeruddannelsen, der flugtede med hans evner og interesse for at skabe noget med hænderne. Men det viste sig at være nemmere sagt end gjort.

- Jeg startede i klassen i Rødovre, men droppede ud. Vi var 33 elever i klassen, og der var kun tre lærepladser på Sjælland til os, fortæller han.

Derefter begyndte Palleq at uddanne sig til tømrer og snedker, men da Sikkersoq blev gravid med deres første barn, sønnen Aslak, måtte uddannelsen vige til fordel for Grønland, for hun ville hjem og føde i Grønland. Og Palleq tog – naturligvis – med.

I dag er Sikkersoq uddannet i marketing og arbejder som digital marketing specialist

i Royal Greenland. Sammen bor den lille familie i bydelen Nuussuaq i Nuuk, som er Palleqs fødeby.

En by med et liv, der i dag er meget langt fra hans barndom, konstaterer Palleq.

- Der er stor forskel på dengang og i dag. Det var andre tider uden telefon og internet. Mere frihed, og det kan jeg godt savne, siger han og uddyber:

- Det var en mere enkel tid og et mere simpelt liv. Vi havde ikke mange kanaler på tv og var meget ude og lege. 

Farvel, alkohol

Siden ungdomsårene er omgangskredsen tyndet ud, hvad angår flere af vennerne fra skoletiden.

Mange af dem er faldet væk. De fleste af dem som følge af selvmord, hvor der altid har være alkohol indblandet, fortæller Palleq, der ikke lægger skjul på, at han selv tidligere har kunnet festet igennem og oplevet de konsekvenser, det kan have.

Men ikke længere. For over et år siden stoppede han med at drikke.

- Jeg ved, hvad det kan føre til. Og tømmermændene bliver bare værre, jo ældre man bliver, konstaterer han.

Det er også derfor, han ville råde sit yngre jeg til at holde igen med spiritussen. Som man siger på dansk: ”når sprutten ryger ind, ryger forstanden ud.”

Et af de måske mildere eksempler på dét er, at Palleq som 17-årig fik tatoveret bogstaverne ”love” (kærlighed, red.) på knoerne af højre hånd.

- Det var også i en brandert, siger Palleq og erkender smågrinende, at tatoveringen ikke helt har holdt farven gennem tiden, så han har været nødt til at få det lavet det om igen tre gange.

I dag er de vilde fester og alkohol lagt på hylden til fordel for et liv med familien, hvor børnene naturligt optager den største del af fritiden. Omtrent en gang om ugen samles familien med børnenes bedsteforældre omkring middagsbordet. Palleq står gerne selv i køkkenet.

- Jeg elsker madlavning, siger han og beretter, at hans yndlingsret er lammekølle.

Dertil kommer ture ud i naturen, både gåture og jagtture, skateboard med sønnike samt – ikke mindst – at lytte og spille musik er også vigtige ingredienser i Palleq Petersens liv.

Rent musikalsk må han siges at have en relativ bred smag:

- Jeg lytter til jazz, dødsmetal og masser af blues. Primært de tre genrer. Det er også det, jeg selv spiller, fortæller han.

Respekt og ærlighed

I Palleqs barndomshjem blev der talt både grønlandsk og dansk.

Bedstefar Gunnar, instrumentmageren, var svensker.

- Så jeg kan godt lidt svensk. Men taler primært dansk og grønlandsk, siger han, der i folkeskolen, på Ukaliusaq Skolen i Nuuk, gik i grønlandsk klasse.

Til sommer skal Palleq og Sikkersoqs ældstefødte, Aslak, starte i første klasse på Kangillinnguit Skolen. Et nyt kapitel tegner sig for familien.

- Det bliver nok småhårdt. Tiden flyver for hurtigt. Men det skal nok blive spændende, hvordan han vil tackle det. Det er jo noget helt andet end børnehaven, siger Aslaks far.

Palleq Petersen er den yngste ud af en flok på fire med hele tre storesøstre. De to ældste, Malene og Liv, er begge i midten af 40’erne og bosat i Danmark. Den yngste storesøster Parnuuna er i slutningen af 30’erne og bor i Nuuk.

Hvordan var det at være både yngste og eneste knægt?

- Jeg kan huske, at jeg har været en dukke engang for min søster. Det var meget normalt. Jeg blev klædt ud og fik make-up på. Det var meget sjovt, griner Palleq.

Også hans forældre, Suustu og Imiina, bor i Nuuk, i bydelen Qinngorput.

- De flyttede ellers til Aalborg. De var der i otte måneder, så skulle de hjem igen. Til børnebørnene. Det var en kort fornøjelse, fortæller Palleq med et smil.

Respekt for andre mennesker og ærlighed er to værdier, Palleq Petersen lægger vægt på.

De stammer blandt andet fra hans bedstefar fra farens side, nu afdøde domprovst emeritus Ricard Petersen, kaldet Rikka:

- Min farfar var meget disciplineret. Også med sproget. Både det grønlandske og det danske. Man blev irettesat hele tiden, hvilket var pisseirriterende. Men når jeg ser tilbage, takker jeg ham for det, siger Palleq om sin farfar.

Ikke fan af orange

Interviewet med den fingersnilde instrumentmager finder sted tirsdag sidste uge.

Hvor der om eftermiddagen blev udskrevet valg til Inatsisartut efter nogle af de mest hektiske uger for Grønland i stormens øje på den internationale politiske scene.

Det er derfor nærliggende at spørge på falderebet, om den ophedede debat påvirker ham?

- Jeg vil ikke sige at den påvirker mig. Men den får mig til at tænke, siger han.

Hvad tænker du?

- At det er et skrækscenarie med ham den orange i USA. Ham er jeg ikke fan af. Man kan sgu ikke bare købe et land. Det, der skræmmer mig, er folk der støtter ham og har samme idé.

- Men alle har jo forskellige politiske synspunkter. Jeg er stærkt imod. Men det bliver spændende de næste fire år, konstaterer Palleq Petersen.