Menneskets historie må skrives om

En 100 år gammel hårlok fra en mand i det sydvestlige Australien rummer så store hemmeligheder, at de kendte teorier om menneskets udvandring fra Afrika og spredning ud over kloden må skrives om.

Det er et internationalt forskerhold under dansk ledelse, som med dna-analyser kan påvise, at de første mennesker udvandrede fra Afrika mindst 24.000 år tidligere end antaget - nemlig for cirka 70.000 år siden. Verdensnyheden bringes i det velrenommerede tidsskrift Science.

Den fremherskende videnskabelige opfattelse har hidtil været den, at vore dages europæere, asiater og aboriginere - urbefolkningen i Australien - nedstammer fra én og samme udvandringsbølge fra Afrika for 40.000-45.000 år siden.

Men nu står det klart, at der har været mindst to fortidige folkevandringer ud af Afrika, fastslår professor Eske Willerslev, Center for Geogenetik ved Københavns Universitet.

- Det er interessant, fordi aboriginerne spiller en kernerolle i den videnskabelige debat om det moderne menneskes udvandringshistorie fra Afrika. Den måde, verden er blevet befolket på, er langt mere kompleks, og det skete tidligere, end man troede, siger han.

Det er første gang overhovedet, forskere har dna-analyseret aboriginere.
- Vi har som de første i verden sekventeret hele genomet (arvemassen) fra en aboriginer. Det er politisk helt unikt, for Australiens oprindelige befolkning har traditionelt sagt nej til at lade sig studere genetisk, siger Eske Willerslev, der sammen med sin kollega postdoc Morten Rasmussen har ledet projektet.
Urbefolkningens modvilje mod at lade sig undersøge bunder i den undertrykkelse og elendige behandling, aboriginerne er blevet udsat for, siden de europæiske kolonister kom til kontinentet.

- Der var folk derude, der døde af sult så sent som i 1960'erne, og vi taler jo altså ikke om et uland. Hele det scenario har medført en ekstrem skepsis over for videnskab og det at "blive studeret", siger den danske dna-professor.

Når Willerslev fik ja til at publicere studiet, skyldes det ikke mindst, at han tog turen "down under" for at mødes med aboriginernes regionale råd i Sydvestaustralien.
- Jeg fik en helt anderledes venlig modtagelse, end jeg forventede, og de lagde meget vægt på, at jeg kom hele vejen derned for at mødes ude midt i ingenting. Jeg tror så også, det har spillet en væsentlig rolle, at jeg ikke var australier, englænder eller tysker, siger Eske Willerslev.

At hårlokken stammer fra netop Vestaustralien, har været afgørende.

- Denne region blev koloniseret meget sent, og der kom først hvide mennesker til området for omkring 100 år siden. Så ved at gå 100 år tilbage i tiden i det rigtige område kan vi få et "rent" og uopblandet genom fra aboriginere, forklarer han.

Den rastafari-agtige og lerindsmurte hårlok fra en ung mand blev indsamlet af en britisk antropolog på Goldfields-egnen. Den havnede siden, sammen med et stort antal andre hårtotter fra hele verden, på Cambridge University. Der ligger tonsvis af hårprøver rundt omkring klar til at blive analyseret, konstaterer Willerslev.

Selv genskabte han og kolleger sidste år arvemassen fra en forlængst uddød person, nemlig "Inuk", en mand fra den 4000 år gamle Saqqaq-kultur i Grønland. Også det skete ud fra en hårlok, som var bevaret i permafrosten. Forskerne kunne i store træk rekonstruere mandens udseende og en del af hans fysiske egenskaber.
Eske Willerslev rejste onsdag til Australien.

- Jeg vil gerne være der, når artiklen offentliggøres. Det er et relativt følsomt emne dernede, siger han.

Willerslevs og de omkring 40 kollegers resultater kan få en konkret politisk betydning: Der verserer stribevis af sager om ejendomsretten til jord mellem aboriginerne og den australske stat, der ikke anerkender dem som landets oprindelige beboere.

Kan videnskaben nu påvise, at aboriginerne har levet uafbrudt i Australien i mindst 50.000 år, står urbefolkningen bedre rustet i retssager mod regeringen