”Melting Barricades” fra 2004: En langtidsholdbar performance

- Vi var ret overraskede over, at folk tog det så seriøst. Vi var jo fra Nuuk og havde hjælp af kunstskoleeleverne. Men lige så snart vi tog en uniform og smalle solbriller på, så kunne folk ikke kende os.

Inuk Silis Høegh husker tilbage til maj 2004, hvor han og vennen Asmund Havsteen-Mikkelsen, forklædt som generalmajor Kaali Kristiansen og oberstløjtnant Karius Kristiansen, hvervede rekrutter til Det Grønlandske Forsvar foran landsbiblioteket i Nuuk.

Mange var med på de to kunstneres idé, og det lykkedes også at få nogle til at indskrive sig som frivillige soldater, hvilket AG dokumenterede i form af en reportage. Avisen dedikerede sågar sin forside til eventet med rubrikken ”Det grønlandske forsvar på hvervetur i Nuuk.” (TIL TOLK: ”Kalaallit illersornissamut sakkutuut nuummi sakkutuussarsiortut”)

- Nogle kunne se ironien, mens andre tog det ret alvorligt. Det fortæller noget om et kulturelt landskab, og om hvor forskellige fortolkninger, der er af et givet værk, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Senere på året mødte han i Ilulissat en dansk mand, der omtalte projektet som ”farligt,” for han syntes ikke, grønlænderne var klar til debatten om løsrivelse.

- Og det kom faktisk også bag på mig, fortæller Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Begge kunstnere er glade for, at de har kunnet overdrage projektet til Nuuk Kunstmuseum (se boks, red.).

- Jeg er meget beæret og stolt over det. Set i bakspejlet er det overraskende, at det ikke blot bliver købt og set som et tidsdokument, men stadig vurderes som aktuelt i dag, siger Inuk Silis Høegh.

At ”Melting Barricades” er erhvervet af et museum, afføder respekt hos andre, for det er med til at give projektet legitimitet, anfører Asmund Havsteen-Mikkelsen.

- Det er jo en kæmpestor anerkendelse. Og det taler nærmest mere ind i tiden nu end dengang, siger han.

Museumsleder Nivi Christensen påpeger, at netop det, at nogle har syntes, at projektet var farligt, opfatter hun som en del af styrken ved ”Melting Barricades.”

- Jeg synes, det her projekt handler om begrebet ”empowering indigenous communities” (at indgive styrke til oprindelige folk, red.). Derfor er det jo også vigtigt og sjovt at få det ind og aktiveret lokalt her, hvor den empowering er nødvendig, siger Nivi Christensen.

Erfalasorput i panservogn

Overordnet set bestod ”Melting Barricades”-projektet af tre elementer: Performance i form af rekruttering af medlemmer til det grønlandske forsvar i maj, en udstilling på USK (Ukaliusaq skolen) i Nuuk i juni samt udstilling på Nordatlantens Brygge i København med en happening i form af en invasion af Danmark i august måned 2004.

Sidstnævnte skabte knap så meget røre, erindrer Asmund Havsteen-Mikkelsen om dagen, hvor han og Inuk Silis Høegh kørte i en militær pansret mandskabsvogn gennem København på vej til Nordatlantens Brygge.

- Folk var sådan lidt: Hvad fanden er det her? Også fordi det var en alt for lille mandskabsvogn til at være rigtig farlig. De var totalt blanke og lidt ligeglade. Reaktionen med en grønlandsk hær var typisk kolonial-magt: Det kan jo ikke være virkeligt, det der, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Til gengæld vakte panservognen jubel hos forbipasserende grønlændere i hovedstaden:

- Det var måske det fedeste: At køre forbi dem med det grønlandske flag i en pansret mandskabsvogn, griner begge kunstnere.

De grønlandske værdier

I 2004 fejrede Hjemmestyret 25-års jubilæum, der var debat om mere selvstændighed og nedsættelse af den grønlandsk-danske selvstyrekommission.

Samtidig var Danmark blevet en krigsførende nation med invasionen af Irak i 2003, og det spillede også en rolle for ideen til projektet, forklarer Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Han peger på, at globaliseringen tog fart op gennem 1990’erne og 00’erne og spørgsmålet var, hvordan man gerne ville være i den globale verden, som nation.

Det skulle også gælde for Grønland, tænkte de to kunstnere.

- Dengang var et af de store samtaleemner krigen mod terror. Det var Danmarks og USA's krig i Afghanistan og Irak, og vi var mange, der var imod det. Og en af grundene til at lave ”Melting Barricades” var også, at vi tænkte: ”OK, så laver vi bare en ny hær, der overtager og lukker det hele ned!”, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Han anfører at dengang - som nu - var verden militariseret og fyldt med krige. I øjeblikket er krigene, som i Ukraine, så rykket endnu tættere på Danmark, hvor han bor og arbejder, bare 800 kilometer væk.

Inuk Silis Høegh tilføjer om tankerne bag projektet:

- Når du har en fjende, kan du samle folk. Det er derfor, nogle ledere starter krige, hvis de har brug for dét eller er ved at miste folkets opbakning.

Han ser i dag en stor fare for, at algoritmerne (der er med til at forme vores adfærd på de sociale platforme, red.) splitter befolkningen, såvel den grønlandske som rundt om i verden.

- Vi er så lille en befolkning, så vi har om nogen brug for at stå sammen. På grund af algoritmerne splittes vi. Men derfor er navnet ”Melting Barricades” (smelte barikader, red.) stadig aktuel i dag: Hvis du laver en barrikade, kan folk ikke komme ind. Men du kan heller ikke komme ud, siger Inuk Silis Høegh og uddyber:

- Når man går i krig, er det for et fællesskab og værdier. Men hvad er det for nogle værdier? Det er vi stadig ikke færdige med at definere. Men det er en af de vigtigste byggesten, hvis vi gerne vil have den selvstændighed, vi snakker så meget om.

Og Grønland var oplagt at bruge i værdidebatten, som landet der aldrig havde været i krig.

- Det, vi dengang syntes var sjovt, var jo, at Grønland havde de fedeste værdier, i form af fred. Og det var dét, Grønland skulle byde ind med: Fred og åbenhed, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Aktuel også i dag

I år, 2024, kan Grønland fejre 15-års fødselsdag med selvstyre.

Selv om ”Melting Barricades” fandt sted under hjemmestyre og i et helt andet mediebillede, har kunstprojektet stadig aktualitet, mener både kunstnerne bag og museumsleder Nivi Christensen.

Inuk Silis Høegh husker at der var en optimisme med indførelsen af Selvstyre i 2009, hvor der var en overbevisning om, at Grønland ville overtage flere områder. Men i løbet af de sidste 15 år er der ikke sket så meget på den front. Måske fordi optimismen omkring indtægterne fra undergrunden har vist sig mindre realistisk.

Dog er der ændret noget i folks bevidsthed, påpeger kunstneren:

- Jeg synes, der er sket noget i folks hoveder, og i forhold til ”empowerment,” også hos vores ledere, der tør stille sig op og tale imod den danske stat: At der ikke skal være snak om os, uden os – uden at man ser skævt til dem af den grund. Der er sket et ryk, siger Inuk Silis Høegh.

I forhold til den økonomiske situation som forudsætning for større selvstændighed, er der også risici forbundet med den grønne omstilling for Grønland. For selv om Grønland indeholder de meget eftertragtede sjældne jordarter (også kaldet RER, red.), er det omkostningsfyldt for lokalbefolkninger, fordi det forurener så meget at udvinde dem.

- Det er nogle enorme omkostninger, som kommer til at smadre det, som også er Grønland i sin helhed, både menneskene og naturen. Og herfra hvor jeg sidder, ser jeg også, at der er kommet protester fra Grønland i den anledning, siger Asmund Havsteen-Mikkelsen.

Daværende præsident Donald Trumps tilbud om at købe Grønland i 2019 var med til at sætte skub i befolkningens bevidsthed om Grønlands storpolitiske betydning i verden. Og den nye kolde krig mellem USA og Rusland, krigen i Europa, den omdiskuterede militærtjeneste og spørgsmålet om cultural appropriation (kulturel tilegnelse eller tyveri, red.) sætter det 20 år gamle kunstprojekt i et nutidigt lys, mener Inuk Silis Høegh.

- Jeg synes der er mange ting, der kan give ekko igen i forhold til ”Melting Barricade”s aktualitet i dag, siger han.

Museumsleder Nivi Christensen vurderer, at ”Melting Barricades” har en aktuel styrke i dag også, fordi projektet spiller på popkulturen, som folk er vant til. Samtidig gør de forskellige dele af kunstprojektet det nemmere at deltage i debatten.

De fremprovokerer en holdning, påpeger hun.

- Det er en styrke, at vi kan have samtaler, som den vi har her, ud fra projektet, om krige og kolonialisme. Samtaler, som er tunge, politiske samtaler, som vi kan have med alle mulige mennesker. Det er en styrke i forhold til aktualiteten, siger Nivi Christensen.