Krydstogtskibet »SH
Vega« kastede i tirsdags anker ved Ivittuut, og mange af de 272 passagerer gik
i land for at besøge den forladte mineby. Med »SH Vega« har otte
krydstogtsskibe med i alt 3.736 passagerer haft minebyen som destination i
denne sæson.
Interessen for Ivittuut og den fantastiske historie om kryolitten er fortsat lyslevende,
selv om brydningen af »det hvide guld« sluttede endegyldigt i 1987. Der
er fortsat meget at se i spøgelsesbyen med det enorme hul, men en afgørende
brik til forståelse af minen og stedet mangler.
Som konsekvens af den fortsatte fraflytning blev Ivittuut Mine- og
Mineralmuseum pakket i containere i 2014 - og en unik samling af mineraler og
fortællinger om minedrift i Grønland er endnu ikke pakket ud.
Krydstogtskibet »SH
Vega« kastede i tirsdags anker ved Ivittuut, og mange af de 272 passagerer gik
i land for at besøge den forladte mineby. Med »SH Vega« har otte
krydstogtsskibe med i alt 3.736 passagerer haft minebyen som destination i
denne sæson.
Interessen for Ivittuut og den fantastiske historie om kryolitten er fortsat lyslevende,
selv om brydningen af »det hvide guld« sluttede endegyldigt i 1987. Der
er fortsat meget at se i spøgelsesbyen med det enorme hul, men en afgørende
brik til forståelse af minen og stedet mangler.
Som konsekvens af den fortsatte fraflytning blev Ivittuut Mine- og
Mineralmuseum pakket i containere i 2014 - og en unik samling af mineraler og
fortællinger om minedrift i Grønland er endnu ikke pakket ud.
I løbet af de 10 år i containere har der været flere forslag om museets
placering.
Selvstyrets planer om seks besøgscentre omfattede
et natur- og geocenter i Royal Arctic Lines gamle hovedkontor i Skibshavnen i
Nuuk, som fortæller historien om det første liv på jorden. Planerne om
besøgscentre er i dag under politisk omstrukturering, og kun Isfjordscenteret i
Ilulissat er åbnet.
Mere håndgribeligt er Kommuneqarfik Sermersooqs planer
om at flytte museet til Paamiut, og det kommunale 2023-budget afsatte halvanden
million kroner til opgaven - en million til genetableringen og en halv million
kroner til den årlige drift.
Det gamle KGH-pakhus B-56 i Paamiut fra 1931 er udpeget som det nye hjemsted,
men bygningen er ikke så egnet til museumsdrift som først antaget. Loftshøjden er 215 centimeter, hvor
Bygningsreglementet kræver 250 centimeter. B-56 behøver en gennemgribende renovering og
ombygning, og så koster flytningen ikke en enkelt million, men 5.353.242
kroner.
Forvaltningen for Børn og Skole har ikke pengene, men på kommunalbestyrelsens møde
den 28. august var der politisk enighed om at lade museets genetablering i
Paamiut indgå i efterårets forhandlinger om det kommunale 2025-budget.
Lederen af lokalmuseerne i Nuuk og Paamiut,
Vinni Birkedal, er begejstret over kommunalbestyrelsens opbakning til et mine-
og mineralmuseum i Paamiut.
– Mange i Paamiut har arbejdet i Ivittuut, og krydstogtpassagerer med et
kombineret anløb i Paamiut med museet og Ivittuut med minebyen får fortalt hele
historien om kryolit, siger Vinni Birkedal til Sermitsiaq.
Paamiut anløbes i denne sæson af 10 krydstogtskibe med i alt 7.695 passagerer.
Et nationalt svigt
Ivittuut Mine- og Mineralmuseum åbnede
15. august 2006 i en tidligere funktionærbolig, kaldet »Valhal«.
Bestyrelsen bestod af borgmesteren i Ivittuut Kommune Per Nukaaraq Hansen (formand)
samt geologerne Karsten Secher og Bjarne Ljungdahl.
Museet opbyggede en samling af grønlandske mineraler, som ikke finder sit lige
andre steder i verden, end ikke på Geologisk Museum i København. Samtidig
indsamlede museet redskaber, malerier, bøger, dokumenter, dagbøger og fotografier, som dokumenterer
minedrift, både i Ivittuut og i hele Grønland. Ifølge fundatset er museet
hjemmehørende i Ivittuut, og effekter er ofte doneret under den klare forudsætning,
at de bliver opbevaret i den gamle mineby. Med en placering i Paamiut risikerer
museet, at en række værdifulde gaver kræves tilbageleveret.
Som initiativtager til museet kalder Bjarne Ljungdahl den kommunale plan om en
flytning til Paamiut for et nationalt svigt af et museum, som fortjener en
anerkendelse som hele Grønlands museum.
– Museet er ikke et lokalmuseum, men et nationalmuseum for miner og mineraler, som
i sine samlinger rummer både kulturhistorie og naturvidenskab, siger Bjarne
Ljungdahl til Sermitsiaq.
En genetablering i Ivittuut er ikke aktuel al den stund, at der kun bor tre
opsynsmænd på Flådestation Grønnedal, men drømmen om et aktivt sted med
forskning, turisme eller mineraludvinding lever fortsat.
Bjarne Ljungdahl peger på to alternative placeringer.
– Museet er et forsknings- og undervisningsmuseum, hvor ikke alene forskere og
studerende, men også smykkestenskunstnere henter viden og inspiation. Samlingerne vil komme til sin fulde
ret i Nuuk med universitet, naturinstitut, gymnasium og en blomstrende
smykkestensindustri. En alternativ placering er Sisimiut med Råstofskolen, som
også har en betydelig mineralsamling til brug i undervisningen.
Bjarne Ljungdahl anslår, at mine- og mineralmuseet kræver en plads på 400
kvadratmeter.
