Makka Kleists nye passion: Puster grønlandsk liv i Tjekhov og Cohen

Til marts næste år får teaterprojektet ”Det vandrende menneske” premiere.

Som omtalt i AG sidste uge er stykket resultatet af en omfattende research og studierejser, der ønsker at åbne for en ny samtale, der udfordrer danskernes forståelse af og fortælling om Inuits historie.

Makka Kleist, skuespiller, skribent og tidligere leder af Grønlands Skuespillerskole, har oversat teaterstykket til grønlandsk, og hun glæder sig til at opleve forestillingen ved premieren den 24. marts på Nordatlantens Brygge i København.

- Det er så spændende. Jeg var til stede til første læsning og så de små improvisationer. Og jeg kan varmt anbefale at se det. Hun (instruktør Lotte Faarup, red.) bruger også musikkens sprog – det er gennemtænkt, det bliver et meget flot stykke, siger skuespilleren og tilføjer:

- Jeg håber, det kommer til Grønland også.

Egentlig var det meningen, at Makka Kleist skulle have været en af skuespillerne i projektet. Men det har hun ikke længere kræfterne til.

- De der lange dage med prøver er meget trættende for mig. Så jeg har været lidt inde over researchen og ellers sproget. Det har været et sjovt og udfordrende arbejde at skulle oversætte de dele af stykket, som skulle være på grønlandsk, siger Makka Kleist og forklarer, at nogle af tingene jo ikke kan oversættes direkte, men må versioneres:

- Vores sprog har jo sin egen rytme og logik.

Udover at det er udmattende at skulle stå på scenen og efterfølgende rejse rundt med forestillinger på turné, forklarer Makka Kleist, at hun døjer med lidelsen fibromyalgi, som giver smerter i led, knogler og muskler. En sygdom, som forværres ved kulde. Det er blandt andet derfor, at hun og hendes mand, Svenn Syrin, i 2018 flyttede fra Nuuk til Ærøskøbing på Ærø i det sydfynske øhav.

Her har hun det godt og trives med at omsætte tekster og lyrik til sit modersmål.

Det er et nyt kapitel i sit arbejdsliv, som hun fik hul på under coronatiden, hvor hun befandt sig alene i huset på Ærø i tre måneder, fordi Svenn Syrin var i Norge.

For at få bugt med følelsen af ensomhed gav hun sig i kast med at oversætte “En Skærsommernats Drøm” af William Shakespeare.

Noget af en mundfuld, når hun tænker over det i dag. Men også en nødvendig udfordring.

- Jeg måtte lave noget, der fik mine tanker væk fra ensomheden. Så jeg kastede mig over Shakespeare, spillede høj musik og dansede hver dag – jeg kunne nørkle med en sætning i mange timer. Lidt godt fundet på, synes jeg i bagklogskabens lys, griner Makka Kleist.

- Jeg ved ikke, om jeg ville være gået i gang med sådan en stor mundfuld i dag. Jeg skulle simpelthen bare i gang med noget, der var svært. Så der skete også noget positivt i den periode, påpeger hun.

Tjekhov og Cohen

For tiden arbejder Makka Kleist med at oversætte skuespillet ”Onkel Vanja” af den russiske dramatiker Anton Tjekhov.

Den grønlandske version af det klassiske store drama fra 1898 skal bruges i undervisningen på Skuespillerskolen / Nunatta Isiginnaartitsinermik Ilinniarfia. Det er et omstændeligt arbejde at oversætte stykket til grønlandsk, forklarer Makka Kleist. Da hun ikke kan russisk, har hun tyet til en engelsk og en norsk oversættelse af dramaet.

- Jeg arbejder med de to oversættelser og prøver at mærke, hvilken af dem der kommer tættest på, hvordan vi ville sige det på grønlandsk. Et møjsommeligt arbejde, konstaterer Makka Kleist.

Dog oplever hun Tjekhov (f. 1860, red.) som lettere at gå til i forhold til andre dramatikere, som for eksempel den irske forfatter Samuel Beckett (f. 1906, red.), hvis berømte skuespil ”Mens vi venter på Godot” også er oversat til grønlandsk af Makka Kleist.

- Jeg oplever Tjekhov som mere nutidig – selv om Beckett var yngre, er der så mange lag i hans stykke, siger Makka Kleist.

Hun forklarer videre, at oversættelsesarbejdet for hende også betyder, at hun undersøger tidsperioden, skuespillet er skrevet i.

- Det er ikke bare at se på stykket. Jeg er nødt til at tænke kulturelt, altså hvad skete der lige der på det tidspunkt i landet, for at forstå hvorfor forfatteren skriver, som han gør. Noget bliver meget mere evident, når jeg kender til omstændighederne, det er skrevet i, pointerer Makka Kleist.

Udover de europæiske klassiske skuespil har Makka Kleist i 2024 også beskæftiget sig med en helt anden genre, nemlig den canadiske sanger Leonard Cohen.

- Jeg har oversat og gendigtet en masse af Leonard Cohens sange, så man kan synge dem på grønlandsk. De findes jo i både norske og danske oversættelser, så hvorfor ikke også grønlandske, siger Makka Kleist.

Hun fortæller, at ideen med Cohen tog fart, da hendes lillebror, Kuupik, kom på besøg. Han er i øvrigt af flere igennem tiden blevet kaldt for ”Grønlands Leonard Cohen” på grund af sin dybe stemme.

- Vi kom i gang, det blev mere og mere spændende, selv om det godt nok også tog lang tid, siger Makka Kleist.

Tilbageblik

Arbejdet med Cohens sange er noget af det, der har præget 2024 mest, når Makka Kleist kaster blikket tilbage på året, der snart rinder ud.

Også Beckett-oversættelsen markerer året i år for den 72-årige skuespiller.

- Det var lidt af et spring fra Cohen til Beckett. Men det er sjovt, siger hun, der mener, det er nødvendigt også at have klassikerne oversat til grønlandsk.

- Vi skal have oversatte klassikere. Om man så vælger at bruge en del af dem eller blot lader sig inspirere, er sådan set underordnet. Det er vigtigt, også for at holde liv i vores sprog i live og interessant. De europæiske store klassikere, bør vi i hvert fald have, så vi kan snakke med, siger Makka Kleist.

For den grønlandske teaterverden blev et stort træ fældet i maj, da Reidar Nilsson gik bort, 79 år gammel.

Han var stifteren af Tuukkaq-teatret i Danmark, som blev forløberen for Silamiut, der igen førte til Grønlands Nationalteater og Skuespillerskolen. Makka Kleist skrev en nekrolog over Reidar Nilsson, hvor hun beskrev, at det var hans elever der videreførte hans arbejde og muliggjorde udviklingen af kulturlivet i Grønland.

For de som kendte ham, kom Reidar Nilssons død i maj ikke som den store overraskelse, for han havde skrantet længe, fortæller Makka Kleist.

- Vi vidste det ligesom. Det var naturens gang. Men det var en epoke, der sluttede med ham, siger hun.

Desværre kunne hun ikke selv deltage i begravelsen, hvilket var en af årsagerne til, at hun skrev nekrologen.

Det var vigtigt at få sagt, anfører Makka Kleist:

- Jeg ved ikke, hvor vi havde været henne uden ham. Eller hvad vi havde lavet. Psykolog måske?

Julefødselaren

I hjemmet i Ærøskøbing er Svenn Syrin godt i gang med julebagningen, da AG interviewer Makka Kleist.

- Svenn er den, der laver maden og er bageren, her op til jul, fortæller hans kone.

Hun beskriver parret som ”hjemmefødninge” på øen.

- Vi har et dejligt hjem, synes vi. Her er fred og ro, lige hvad vi trænger til, siger Makka Kleist, der fylder 73 år den 25. december, 1. juledag.

Da hun var barn i Qullissat og de gik rundt fra hus til hus for at invitere til kaffemik, troede folk, at det var på grund af julen, at familien indbød gæster.

- Jeg måtte altid skynde mig at sige, at det altså var fordi jeg havde fødselsdag, griner hun.

Der er ikke lagt op til den store fejring i år – ”det er jo bare 73,” som hun siger – men lidt fest og hygge er der dog lagt op til.

- Det bliver fredeligt og roligt, Svenn og jeg skal spise rensdyrkød, som vi har sparet på hele året. Måske kommer der nogle venner om eftermiddagen. Vi får se, siger Makka Kleist.